Kom til konference for Erasmus-koordinatorer
Videregående uddannelsesinstitutioner inviteres til konference om udveksling af erfaringer med Erasmus-programmet, særligt i forhold til studenter- og personalemobilitet. Arrangementet afholdes af The European Association of Erasmus Coordinators.
Formålet med konferencen er at udvikle samarbejdet imellem videregående uddannelsesinstitutioner i Europa. Der vil blive afholdt en række workshops, som sætter fokus på forskellige aspekter af Erasmus-programmet, herunder mobilitet og fælles studieprogrammer.
Samarbejde og erfaringsudveksling
Konferencen giver institutionerne muligheder for at udveksle erfaringer hinanden imellem. Desuden sigter arrangementet mod at udvikle samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder, som også vil være til stede under konferencen.
Erasmus-koordinatorer og andre eksperter inviteres til at holde oplæg inden for rammerne af de enkelte workshops.
Konferencen finder sted i Wien fra 1.-5. juli 2010 og afholdes af The European Association of Erasmus Coordinators.
Yderligere information
Det er muligt for videregående uddannelsesinstitutioner at få dækket en del af deres udgifter til deltagelse i konferencen via Erasmus-programmet under særlige forhold. Kontakt Nelly-Ann Hansen nah@iu.dk for mere information.
Tilmelding
Tilmelding til arrangementet foregår gennem Erasmus Coordinators Conference's hjemmeside. Frist for tilmelding er 31. maj 2010.




