Kvalifikationsnævnets sager nu online
CIRIUS har oprettet en database, der indeholder de klager, som Kvalifikationsnævnet har modtaget siden 2007.
Formålet med at offentliggøre klagerne og nævnets afgørelser er at udbrede kendskabet til Kvalifikationsnævnet og dets praksis.
Kvalifikationsnævnet behandler klager over afgørelser truffet af danske uddannelsesinstitutioner i sager om merit og forhåndsmerit for dansk og udenlandsk uddannelse samt klager over afgørelser om anerkendelse af realkompetence.
I alt 38 klagesager
Det fremgår af databasen, at CIRIUS siden 2007 har modtaget 38 klagesager. 20 klager vedrører merit for udenlandske uddannelseskvalifikationer, 12 klager vedrører merit for danske uddannelseskvalifikationer, og 6 klager vedrører anerkendelse af realkompetence.
Databasen opdateres løbende. Spørgsmål vedrørende databasen eller Kvalifikationsnævnet generelt kan rettes til Kvalifikationsnævnets sekretariat på tlf. 33 95 70 26 eller mail kval-naevn@iu.dk.




