Læs om Bologna-processens betydning for uddannelsesreformer i Europa
I år fejrer en lang række europæiske lande, at den første periode af Bologna-processen er ført til ende. En evalueringsrapport kaster lys over fremskridtet - hvor langt er vi kommet?
Udvikling af en fælleseuropæisk gradsstruktur og et meritsystem er nogle af de væsentligste elementer i Bologna-processen, der siden den blev lanceret for mere end 10 år siden, har betydet omfattende uddannelsesreformer inden for videregående uddannelse i Danmark og resten af Europa.
I dag vender andre dele af verden blikket mod Europa for at lære af de initiativer, der har understøttet det europæiske område for videregående uddannelse og gjort det til et attraktivt sted at studere.
Dette kan man læse i en evalueringsrapport, som forskningscentrene CHEPS og INCHER-Kassel har lavet i samarbejde med konsulentvirksomheden Ecotec i anledning af, at vi nu er i 2010 – det år, der var sat som endemålet for realiseringen af det fælles europæiske område for videregående uddannelser.
Arbejdet med Bologna-processen fortsætter
Har vi så nået de målsætninger, der først blev sat af 29 ministre for videregående uddannelse i Bologna i 1999? De fleste lande er nået langt – længst er de lande, der ligesom Danmark var medunderskrivere af den første Bologna-erklæring.
I de senere tilkomne lande – i 2010 tiltræder Kasakhstan Bologna-samarbejdet som land nummer 47 – er arbejdet knapt så fremskredent på alle områder. Rapporten konkluderer, at den overordnede ”arkitektur” for Bologna-reformerne i landene er på plads, bl.a. i form af tilpasset lovgivning, men at der stadig er behov for at arbejde med:
• Ansatte på uddannelsesinstitutionernes og andre ikke statslige aktørers involvering i Bologna-processen
• Kvalitetsudvikling i uddannelsesudbuddet mhp. at sikre et sammenhængende område for videregående uddannelse
• Realiseringen af de indholdsmæssige, strategiske mål, f.eks. i forhold til fortsat at tiltrække studerende fra hele verden.
Et attraktivt Europa
I løbet af de seneste 10 år under Bologna-processen har det europæiske område udviklet sig som en attraktiv destination for internationale studerende fra hele verden. Særligt antallet af studerende, der kommer til Europa for at tage en hel uddannelse (såkaldt ”degree mobility”), har været opadgående i perioden.
Således er antallet af studerende fra resten af verden, der rejser til et Bologna-land for at få en uddannelse steget med 116 % i perioden 1999-2007 (sammenlignet med en global fremgang på dette område på 60 %) – i 2007 udgjorde studerende fra ikke-Bologna-lande således 2,6 % af studenterpopulationen i forhold til 1,6 % i 1999. I dag tiltrækker alle Bologna-landene til sammen mere end 30 % af de studerende fra hele verden.
Anbefalinger 2012-2020
Bologna-processen fortsætter – foreløbig frem mod 2020. I den næstkommende fase af processen peger rapporten på vigtigheden af at få implementeret de nationale kvalifikationsrammer inden 2012, hvor ministrene for videregående uddannelse næste gang mødes i Bukarest i Rumænien.
Når kvalifikationsrammerne er implementeret nationalt og certificeret i forhold til den internationale Bologna-kvalifikationsramme, vil det være muligt for studerende og undervisere i hele Bologna-området at sammenligne læringsudbyttet i uddannelserne til gavn for både studerendes og arbejdstageres mobilitet.
Læs mere om 10 år med Bologna-processen
Rapporten The first decade of working on the European Higher Education Area er lavet op til det ekstraordinære ministermøde, der fandt sted i Budapest-Wien den 11. og 12. marts 2010 i forbindelse med fejringen af Bologna-processens 10 år. Den kan hentes på den officielle side for Bologna-processen
På Bologna-processens hjemmeside ligger også ministrenes deklaration i forbindelse med mødet og en række andre publikationer, der også fokuserer på den første Bologna-periode, f.eks. fra studenterbevægelsen ESU: Bologna at the finish line og rapporten Trends 2010: A decade of change in European Higher Education udgivet af European University Assocation EUA.
