Videre til indhold | Videre til menunavigation

11/11 2011

Nu mere end 500 mio. kr. til samarbejde med EU's nærområder

Videregående uddannelsesinstitutioner, der er interesserede i at samarbejde med nabolande til EU, kan ansøge om midler i Tempus-programmet. Den aktuelle ansøgningsfrist er den 23. februar 2012.

Hvem kan deltage?

Alle videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark, der har et Erasmus University Charter, kan deltage som koordinator eller partner i et Tempus-projekt. Projekterne skal inkludere institutioner og evt. andre partnere fra både andre EU-lande og partnerlande. 

Følgende lande kan deltage i Tempus-programmet: 

  • EU’s 27 medlemsstater
  • 4 lande i det vestlige Balkan: Albanien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Serbien og Kosovo
  • 17 lande i EU’s sydlige og østlige naboområde: Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Marokko, de besatte palæstinensiske områder, Syrien, Tunesien, Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Georgien, Moldavien, Den Russiske Føderation og Ukraine
  • 5 centralasiatiske lande: Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan.

Ansøgning og indhold

Ansøgningsfristen til næste runde er den 23. februar 2012.

Modernisering af videregående uddannelser

Tempus-programmets overordnede mål er at bidrage til moderniseringen af videregående uddannelser i EU’s naboområder. Programmet skal fremme institutionelt samarbejde og fokusere på reform og modernisering af videregående uddannelsessystemer i partnerlandene (se nedenfor), f.eks. i forhold til de politiske mål, der er beskrevet i Europa 2020 strategien og Bologna-processen.

Sidst opdateret: 14/11 2011