Næste ansøgningsfrist for Nordplus Junior er mandag den 2. marts 2009
Nordplus Junior er Nordisk Ministerråds program for nordisk/baltisk samarbejde inden for grundskole og i ungdomsuddannelserne. I 2009 er der ca. 16 mio kr til rådighed.
Gennem programmet kan skoler søge om tilskud til samarbejde med skoler fra de nordiske og baltiske lande om udveksling af elever og pædagogisk personale. Endvidere er der mulighed for tilskud til netværksetablering og udviklingsprojekter.
Årets prioriteter er kvalitet i uddannelsen, erhvervsuddannelse, sundhed, forebyggelse af frafald, entrepreneurskab, det multikulturelle klasseværelse samt klima.
Læs mere på CIRIUS' hjemmeside, hvorfra der er adgang til Nordplus Håndbogen samt Nordplus online ansøgningssystemet ARS.
Tilskud til mobilitet kan også søges i Nordplus Sprog og Kultur-programmet
Der er under Nordplus Sprog og Kultur afsat ca. 2 mio kr til mobilitet på grundskole- og gymnasieområdet, primært til udveksling af klasser, sekundært til lærere og andet pædagogisk personale.
Ansøgningsfristen er ligeledes mandag den 2. marts 2009.
Læs mere om Nordplus Sprog og Kultur hos det Internationale kontor i Island, som er programmets hovedadministrator eller i Danmark hos CIRIUS, som er medadministrator.




