Videre til indhold | Videre til menunavigation

27/01 2010

Ny ansøgningsfrist til EU-samarbejde med USA

Atlantis-programmet giver tilskud til samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner og erhvervsuddannelsesinstitutioner i EU-lande og USA. Søg inden den 8. april.

Programmet giver tilskud til en række aktiviteter, hvor videregående uddannelsesinstitutioner og erhvervsuddannelsesinstitutioner i EU-lande og USA samarbejder med hinanden.   

Der kan søges om tilskud til udvilkingsprojekter, hvor uddannelsesinstitutioner på begge sider af Atlanten samarbejder om udvikling af fælles grader og fælles studieforløb. I den forbindelse gives der støtte til administrationsomkostninger samt mobilitet af studerende og personale.

Der er ansøgningsfrist til Atlantis-programmet den 8. april 2010.

Læs mere om programmet på  Executive Agencys (EACEA) hjemmeside. EACEA er ansvarlige for administrationen af programmet på vegne af EU-Kommissionen.  

Sidst opdateret: 27/01 2010