Videre til indhold | Videre til menunavigation

11/12 2009

Ny Bologna-ekspert udpeget for erhvervsakademiområdet

Jette Bornø, chefkonsulent ved Københavns Erhvervsakademi, tiltræder som Bologna-ekspert.

For at fremme Bologna-processen har EU-Kommissionen etableret nationale teams, hvis opgave det er at rådgive om implementering af Bologna-processen på de videregående uddannelsesinstitutioner.

Jette Bornø, der er udpeget af Danske Erhvervsskoler, tiltræder det danske Bologna-tema. Bornø har bl.a. været medlem af den nationale Bologna-følgegruppe, i hvilket regi hun var med til at udarbejde den danske kvalfikationsramme. I dag er hun ansat på Københavns Erhvervsakademi, hvor hun bl.a. arbejder med kvalitetssikring, akkreditering og internationalisering.

Hvad kan Bologna-eksperterne?
Bologna-eksperterne står til rådighed for de videregående uddannelsesinstitutioner dels med information og vejledning, viden og indsigt i Bologna-processens elementer set fra en institutionel synsvinkel, dels med teknisk rådgivning om implementeringen af fx ECTS og Diploma Supplement.

Mere information
Læs mere om ordningen og de seks eksperter i det danske Bologna-team.

Hvis din institution er interesseret i at få mere at vide om Bologna-processen og drøfte, hvordan man kommer videre med gennemførelsen af Bologna-målsætningerne, er der mulighed for at få bistand fra en Bologna-ekspert. Det kan enten ske ved et individuelt besøg, et institutionelt seminar eller aktiviteter på tværs af flere institutioner.

Ønsker om besøg eller forslag til aktiviteter kan stiles til Annemarie Otteslev, ao@ciriusmail.dk.

Sidst opdateret: 11/12 2009