Videre til indhold | Videre til menunavigation

02/06 2010

Ny undersøgelse: Stort potentiale for at tiltrække mere internationalt talent til Danmark

Konkurrencen om de bedste internationale studerende er hård, og Danmark har en særlig udfordring i at tiltrække talent uden for EU/EØS. Det viser en ny undersøgelse, der zoomer ind på rekrutteringsstrategier og studentermobilitet i Danmark, Sverige, Tyskland og Holland.

Undersøgelsen viser, at Danmark har en særlig udfordring i at tiltrække talent uden for EU/EØS og påpeger, at danske uddannelsesinstitutioner kan opnå konkurrencemæssige fordele gennem mere fokuserede internationaliseringsstrategier.

De fire lande i samme båd

Ifølge undersøgelsen står Sverige, Holland og Tyskland over for de samme udfordringer som Danmark.  Både Holland og Tyskland rekrutterer  dog  flere studerende uden for EU/EØS end Danmark – blandt andet i kraft af flere engelsksprogede uddannelser samt et ry for at tilbyde erhvervsuddannelser af høj kvalitet.

Målrettet markedsføring

I både Danmark, Sverige, Holland og Tyskland er der et skærpet fokus på at tiltrække internationalt talent ved hjælp af målrettet markedsføring og lovgivning, som understøtter institutionerne i den globale konkurrence om de bedste internationale studerende.

Hjælp til internationaliseringsstrategier

Undersøgelsen indeholder i denne sammenhæng information, som kan hjælpe de danske uddannelsesinstitutioner med at udvikle effektive internationaliseringsstrategier.

Undersøgelsen er lavet af Steve Woodfield fra Kingston University. Den viser trends i den internationale studentermobilitet og vurderer Danmarks indsats for at sikre tilstrømningen af internationalt talent. Undersøgelsen er gennemført som skrivebords-research i perioden fra november 2008 til august 2009.

Hent rapporten

Rapporten eller et resume af den kan downloades her.

Sidst opdateret: 07/06 2010