Ny analyse stiller skarpt på virkningen af Aktive Unge-programmet
Sidste år bragte vi en såkaldt impact-analyse af Aktive Unge programmet. Den viste, at programmet i høj grad bidrager til at udvikle unges kernekompetencer. En ny analyse bekræfter den gode tendens. Aktive Unge virker!
Udbyttet har mange former
Udbyttet af programmet er stort, både blandt de unge selv, dem der arbejder med unge og ungdomsorganisationer. Det springer især i øjnene, at udbyttet ikke kun relaterer sig til udviklingen af unges kernekompetencer, men i høj grad også udvikler aktivt medborgerskab.
- Download brochuren fra Kommissionens hjemmeside om Aktive Unge.
En vifte af muligheder med Aktive Unge
Aktive Unge er et EU-program for alle unge; det sigter mod at fremme unges aktive deltagelse i samfundet ved at udvide deres tolerance, deres kendskab til demokrati og aktivt engagere dem i EU's fremtid.
Programmet giver mulighed for tilskud til mobilitet, ikke-formel læring og interkulturel dialog for Europas unge, og det tilskynder i særlig grad til at unge med særlige forudsætninger også skal være med.
Om undersøgelsen
Web-brochuren illustrerer hovedresultaterne fra en undersøgelse gennemført af EU-Kommissionen blandt programmets deltagere.




