Videre til indhold | Videre til menunavigation

01/11 2010

Seminar for studievalgsvejledere: Gi' din internationale vejledning et serviceeftersyn

Styrelsen for International Uddannelse inviterer vejledere og ledere på Studievalg-centrene til et seminar om vejledning af unge, der søger oplysninger om videregående studier i udlandet.

Hør mere om internationalt optag og finansiering

På seminaret kommer der oplæg om optagelseskrav og finansiering af studier i tre meget søgte lande: Sverige, USA og Storbritannien, understøttet af cases. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte vil fortælle om reglerne for SU og udlandstipendier, når man læser i udlandet.

Styrelsens mange tilbud

Styrelsen for International Uddannelse fortæller om hvilke informationskilder og redskaber, vi stiller til rådighed for vejlederne og om vores kampagne for at få flere unge til at rejse til udlandet.

Dine muligheder for efteruddannelse

Endelig vil vi præsentere de muligheder vejledere selv har for international efteruddannelse gennem studieophold i udlandet og den hjælp, det danske Euroguidance center kan tilbyde.

Praktisk

Tid: Onsdag den 15. december kl. 9-15.30

Sted: Styrelsen for International Uddannelse, Fiolstræde 44, 1171 København K

Tilmeldingsfrist: Onsdag den 1. december – send mail til: jt@iu.dk. Deltagelse er gratis. 

Vejledere, der i forvejen deltager i de 2 dages studievalgseminar ("Københavnerdagene") den 14. og 15. december, behøver ikke at tilmelde sig.

Programmet kan ses her

Sidst opdateret: 26/11 2010