Videre til indhold | Videre til menunavigation

02/02 2009

Søg støtte til uddannelsessamarbejde i EU og tredjelande

Europa-Kommissionen indkalder forslag under Tempus-programmet for samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner. Ansøgningsfristen er den 28. april.

De to vigtigste samarbejdsinstrumenter i denne indkaldelse under Tempus er:

Fælles projekter tager sigte på modernisering og reform på universitetsniveau. Projekterne tager sigte på læseplaner og ledelse ved hjælp af vidensoverførsel mellem universiteter, organisationer og institutioner i medlemslandene, i partnerlande samt eventuelt mellem partnerlandenes aktører.

Strukturforanstaltninger sigter mod at bidrage til udvikling og reform af de videregående uddannelsessystemer i partnerlandene samt at bidrage til større konvergens i forhold til udviklingen på EU-plan. Strukturforanstaltninger er tiltag med henblik på at støtte strukturreformer af de videregående uddannelsessystemer og udvikling af strategiske rammer på nationalt niveau.

Tempus-programmets overordnede formål er at fremme internationalt samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner, myndigheder og organisationer fra EU og tredjelande. Desuden fokuserer Tempus på reform og modernisering af de videregående uddannelser.

Der er ansøgningsfrist den 28. april 2009

Du kan læse mere om Tempus-programmet på CIRIUS' hjemmeside.

Du kan finde den fulde indkaldelse og ansøgningsskema på Europa-Kommissionens hjemmeside.

Sidst opdateret: 17/06 2009