Støvring Gymnasium åbner Confucius Classroom
Støvring Gymnasium har som det første gymnasium i Norden åbnet Confucius Classroom, der skal udvide børn og unges kendskab til Kina. Det skriver UVM.dk.
Den 23. august deltog undervisningsminister Tina Nedergaard sammen med blandt andre præsident Liu Chuansheng fra Beijing Normal University i en åbningsceremoni på Støvring Gymnasium.
Danske gymnasier med central rolle
Tina Nedergaard fremhævede i sin tale, at de danske gymnasier er med til at uddanne den næste generation af forretningsmænd, videnskabsmænd, politikere og ledere.
”Det er vigtigt, at eleverne får viden om fremmede sprog og kulturer – en viden, der vil hjælpe dem til at møde, kommunikere med og konkurrere effektivt på den globale scene.”
Kina er en spændende samarbejdspartner
Mange danske kommuner og gymnasier har opdaget Kina som en spændende samarbejdspartner. På skoleniverden.dk kan du fx læse om Borupgaard Gymnasium, som udveksler elever med Shibei Senior High school nær Shanghai.
Læs mere på UVM.dk




