Videre til indhold | Videre til menunavigation

24/01 2011

Få tilskud til samarbejde på tværs af Atlanten

Atlantis-programmet giver tilskud til samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner i USA og Europa. Næste ansøgningsfrist er den 7. april 2011.

Danske uddannelsesinstitutioner inden for videregående uddannelse og erhvervsuddannelse, der ønsker at samarbejde med tilsvarende institutioner i USA, kan søge tilskud fra EU-Kommissionens Atlantis-program.

Tilskuddet kan f.eks. gå til at udvikle læseplaner, som involverer transatlantisk mobilitet, ("særligt fremragende mobilitetsprojekter") eller partnerskabsprojekter med henblik på at gennemføre dobbelte eller fælles studieprogrammer - dvs. transatlantiske uddannelser i Europa og USA. 

Krav til deltagelse

Kravet er, at I går sammen i et konsortie, der består af minimum to institutioner fra to EU-lande og én eller flere institutioner fra USA.

Læs mere om hvordan du søger tilskud

Læs mere om Atlantis-programmet og hvilken type projekter, der kan søges tilskud til på Executive Agencys hjemmeside

Du kan også søge midler til samarbejde gennem USA/Canada-programmet

Uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet kan ansøge om nationale midler til samarbejde med USA og Canada, herunder særligt stipendiemidler til studerende. Programmet er en opfølgning på ministeriets strategi for at få flere studerende fra erhvervsakademier og professionshøjskoler på et studie- eller praktikophold i udlandet.

Der er løbende ansøgningsfrist til programmet.

Læs mere om Danmark-USA/Canada-programmet.

 

Sidst opdateret: 01/02 2011