Vil du vide mere om europæisk medborgerskab i praksis?
Nu har du chancen for at deltage i et af efterårets mest spændende kurser om europæisk medborgerskab i praksis.Hvis du tidligere har deltaget i eller arrangeret en ungdomsveksling, har du nu mulighed for at hente nye idéer og inspiration til din næste ungdomsudveksling i Aktive Unge regi.
Traditionen tro er Styrelsen for International Uddannelse vært for et kursus med fokus på at styrke kvaliteten af ungdomsudvekslinger, og i år er temaet Aktivt og europæisk medborgerskab i praksis. Med andre ord er der fokus på ikke-formelle metoder, og formålet med kurset er at inspirere og give nogle idéer til, hvordan unges aktive deltagelse før, under og efter udvekslingen kan fremmes.
Kurset er praktisk orienteret, og der vil blive lagt meget vægt på, hvordan man rent praktisk kan arbejde med temaet, og hvilke ikke-formelle metoder man kan bruge til at styrke deltagernes læring.
Jo Claeys vil være underviser på kurset. Jo er freelance trainer og har stor erfaring med netop kurser, der højner kvaliteten af ungdomsudvekslinger
Kurset finder sted mellem 14-15 september 2010 i HøjeTaastrup.




