Videre til indhold | Videre til menunavigation

Grib Verden-kampagnen får asfalt under hjulene, og kampen om kloge hoveder raser også i kollegieværelset

Velkommen til nyhedsbrevet fra Styrelsen for International Uddannelse.

I dag rullede Grib Verden-kampagnen ud på de første meter af den planlagte danmarksturne. Kongerigets landeveje skal forceres i et specialindrettet folkevognsrugbrød – fyldt til bristepunktet med information, inspiration og godt humør. Destinationerne er en række videregående uddannelsesinstitutioner – vi bringer billeder fra starten, og et rids af ruten.

Mens Grib Verden-kampagnen inviterer danske studerende til at tage springet ud i det store udland, så kæmpes der også en kamp for at tiltrække højt kvalificerede studerende fra udlandet. Blandt de vigtige – men ofte oversete – parametre, der skal bringes i spil, når kloge hoveder skal have smag for Danmark, er kollegieværelser af en høj standard og fælleskøkkener uden mug.

God læselyst.

Tore Daa Funder, Webredaktør.

+45 3395 7015, tdf@iu.dk

 

 

Generelt:

 
 

Styrelsen holder flyttedag

Nu er Styrelsen for International Uddannelse flyttet til Bredgade 36 og 38 - dvs. lige ved siden af videnskabsministerens departement og to andre styrelser i Videnskabsministeriet: Forsknings- og Innovationsstyrelsen og Universitets- og Bygningsstyrelsen.

 

Markedsføring:

 
 

[Blog]: Er amerikansk uddannelse en boble?

I sin blog på politiken.dk taler erhvervsjournalist og kommentator Niels Lunde med forretningmanden Peter Thiel om truende tendenser på det amerikanske uddannelsesmarked.

 

Indførsel af brugerbetaling på engelske universiteter kan betyde øget tilstrømning til danske universiteter

Det britiske parlament vedtog i december 2010, at engelske universiteter fra 2012 må øge brugerbetalingen for EU-studerende på bacheloruddannelser. For danske uddannelsesinstitutioner kan det betyde øgede muligheder for rekruttering af britiske studerende.

 

Kollegieværelser og fælleskøkkener kan afgøre konkurrencen om internationale talenter

Næsten 70 deltagere skabte en livlig debat, da styrelsen for nylig inviterede til konference om boliger til internationale studerende. Luften var tyk af udsagn om udfordringer, erfaringer og kreative løsninger.

 

Ungdom:

 
 

Vær med til at forme et nyt kort til europæiske unge

EU-Kommissionen overvejer at indføre et nyt europæisk ungdomskort, der kan bruges til at opnå rabatter og meget andet. Nu kan du få indflydelse på, hvad kortet skal kunne bruges til.

 

Videregående uddannelser:

 
 

Grib Verden Road Tour skydes i gang

Pladsen mellem Hovedbanegården og Tivoli i København udgjorde affyrringsrampen, da Grib Verdens Road Tour under mediebevågenhed blev sendt af sted.