Videre til indhold | Videre til menunavigation

Ny rapport kortlægger Rådets aktiviteter i 2010, indstil projekter til sprogprisen 2011, og danske uddannelsesværdier til globalt eftersyn

Velkommen til nyhedsbrevet fra Styrelsen for International Uddannelse.

Årsrapporten fra Rådet for Internationalisering af Udannelserne for 2010 er netop udsendt – se hvad Rådet har udrettet  i det forgangne år og hvilke debatter Rådet har blandet sig i.

Du kan nu indstille projekter til den europæiske sprogpris 2011 – læs også artiklen om sidste års vinder. Det midtjyske sprogprojekt YLVA har nemlig været med til at gøre hverdagen nemmere for udenlandske læger i området.

Kast dig også over artiklen, der retter et undersøgende blik mod de danske uddannelser. Demokratiske værdier spiller en central rolle i den måde, vi tænker og taler om vores danske uddannelsessystem på – men hvordan klinger det i fremmede øren?

Endelig bringer vi vanen tro en oversigt over de nærmeste ansøgningsfrister.

God læselyst.
Tore Daa Funder, Webredaktør.
+45 3395 7015, tdf@iu.dk

 

Markedsføring:

 
 

Danske uddannelser fulde af demokrati møder kinesisk flid og fighterånd

Nylige undersøgelser viser, at Danmark er verdens mest demokratiske land og at danske elever er verdensmestre i at tænke demokratisk. Er der en sammenhæng? Og hvordan klinger danske demokratiske værdier i kinesiske øren?

 

Tværgående aktiviteter:

 
 

Gode råd til ministrene om internationalisering

Rådet for Internationalisering af Uddannelserne har netop udgivet sin årsrapport for 2010. Her kan du blandt andet læse, at Rådet i årets løb dels blandede sig i debatten om internationalisering i folkeskolen, dels gav gode råd om videregående uddannelse - set med internationaliseringens briller.

 

Sprog og hospitalskultur kommer ikke af sig selv

Et midtjysk sprogprojekt har vundet en europæisk pris for at undervise udenlandske læger i dansk. Udgangspunktet har været dagligdags situationer fra hospitalsgangene.

 

Iværksætteri på finsk

I byen Tampere – ikke langt fra Nokia – satser man på iværksættere. Byen var derfor vært for et studiebesøg under EU-programmet Livslang Læring. Vinni Sørensen fra Tech College Aalborg var blandt deltagerne. De mange indtryk har nu inspireret nordjyske erhvervsskoler til at søge i samme retning.

 

Søg om den europæiske sprogpris 2011

Der er både hæder og et rejselegat på højkant, når vinderen af EU's sprogpris 2011 kåres. Ansøgningsfristen for selv at søge eller at indstille andres projekter til prisen er den 1. juli 2011.

 

Ungdom:

 
 

Dansk ungdomsskole indstillet til EU-pris

Et udvekslingsprojekt med unge fra Midtfyn er indstillet til prisen "European Youth Award", der uddeles i forbindelse med Den Europæiske Ungdomsuge. Projektet sender hvert år en gruppe unge danskere til Berlin, hvor de arbejder frivilligt. Samtidig kommer unge tyskere til Fyn.

 

Videregående uddannelser:

 
 

Følg web-seminar om praktikvisum til USA

Hør mere om visumreglerne for praktik i USA. Du får også mulighed for at stille dine brændende spørgsmål. Onsdag den 11. maj kl. 10.00-11.30 er styrelsen nemlig med til at arrangere et online-seminar om praktikvisum til USA.

 

Følg et masterstudie i De Forenede Arabiske Emirater - alt er betalt

Danske studerende kan nu søge om at læse masterstudier på Masdar Institute i De Forenede Arabiske Emirater. Uddannelsen er fuldt finansieret, og ansøgningsfrist er den 18. april.