Årsrapporten for LLP og Aktive Unge på gaden, flere studerende rejser med Erasmus, og klimastuderende får vind i håret på Samsø
Velkommen til nyhedsbrevet fra Styrelsen for International Uddannelse.
Årsrapporten for EU-programmerne for Livslang Læring og Aktive Unge er netop kommet frisk fra trykken. Her kan du læse om statistik over udviklingen i ansøgninger, om de penge, der blev bevilget, og dykke ned i historier, der beskriver dine muligheder i programmerne.
Læs også om den fortsatte fremgang for Erasmus-programmet. Stigningen kan spores både på europæisk plan og i Danmark. Denne udvikling betyder, at over 200.000 europæiske unge hvert år drager udenlands med et Erasmus-stempel i papirerne.
Et par håndfulde internationale elitestuderende inden for klimateknologi satte for nyligt hinanden stævne på Samsø for at studere øens nyskabende energiløsninger på nærmeste hold. Besøget var arrangeret af styrelsen, og her kan du læse om både de lokale indtryk og globale perspektiver, der mødte de studerende.
God læselyst.Tore Daa Funder, Webredaktør.
+45 7231 8945, tdf@iu.dk
Markedsføring: |
|
Internationale klimastuderende får ilt til hjernen på SamsøEn gruppe af morgendagens eksperter i bæredygtige energiformer besøgte for nyligt Samsø for at samle hands-on erfaringer med øens nyskabende måde at tackle klimaudfordringerne på. |
Tværgående aktiviteter: |
|
Europæiske brugere: Sådan skal LLP og Aktive Unge se udEuropa-Kommissionen har netop offentliggjort resultaterne af efterårets høringer om den fremtidige generation af EU-programmer. |
|
Nu er den her: Årsrapport for EU-programmerne for Livslang Læring og Aktive UngeÅrsrapporten for EU-programmerne for Livslang Læring og Aktive Unge kan nu hentes her fra hjemmesiden. Print den ud eller læs den på din tablet-PC. |
Ungdom: |
|
Unge laver video om at være frivilligI anledning af Året for Frivilligt Arbejde har styrelsen været vært for et internationalt kursus i fremstilling af video. Det er der kommet seks produktioner og otte korte reklameklip ud af. De kan nu bruges frit af alle, der gerne vil promovere frivilligt arbejde. |
Videregående uddannelser: |
|
Erasmus i fortsat fremgangFlere studerende på de videregående uddannelser rejser af sted som Erasmus-studerende. Dette gælder både på europæisk plan og i Danmark. I studieåret 2009/10 var 2416 danske studerende på et Erasmus-ophold. |
|
Ny undersøgelse: Det kan ikke altid betale sig for studerende at følge alfarvejHvilke typer af studerende rejser udenlands, og hvilke fordele giver det? Disse spørgsmål belyses i rapporten ”Nordic Students Abroad”, som kortlægger de studerendes mobilitetsmønstre i Norden. |
|
Stadig flere udenlandske studerende sætter kursen mod nordStyrelsen for International Uddannelse har i samarbejde med de nordiske kontorer i Finland, Island, Norge og Sverige produceret 'Facts, Figures and Trends', der kaster lys over den aktuelle studentermobilitet i de nordiske lande. |




