Mine værktøjer

Videre til indhold | Videre til menunavigation

Det globale uddannelsesmarked

Bedre muligheder for at samarbejde og konkurrere internationalt er en af regeringens målsætninger for de videregående uddannelser.

Konkret skal der skabes nye økonomiske incitamenter for de danske uddannelsesinstitutioners entré på det globale uddannelsesmarked. Med redegørelsens forslag slutter regeringen sig til den række af europæiske lande der i disse år gør en særlig indsats for at gøre deres videregående uddannelser synlige og konkurrencedygtige på det globale uddannelsesmarked.

Konkurrence om de bedste øger kvaliteten

Det sker i en erkendelse af at dygtige internationale studerende og undervisere med forskellig faglig baggrund bidrager til kvalitetsudvikling og er med til at give uddannelserne en international dimension. Udenlandske studerende kan fungere som ambassadører for uddannelseslandet når de kommer tilbage til hjemlandet, og knytte varige forbindelser kulturelt og erhvervsmæssigt. Derfor indgår attraktive internationale uddannelsesmiljøer som et væsentligt element i mange landes uddannelses-, forsknings- og erhvervspolitik.

Redegørelsen indeholder forslag til at der indføres en betalingsordning for udenlandske studerende fra lande uden for EU/EØS. Det taxameter som institutionerne nu får til disse pladser, bortfalder samtidig. Forslaget vedrører kun udenlandske studerende der tager en hel
uddannelse i Danmark - og altså ikke udvekslingsstuderende og heller ikke herboende flygtninge og indvandrere.

Brud med et grundfæstet princip

Forslaget er et afgørende brud med et grundfæstet princip i dansk uddannelsespolitik, nemlig at uddannelse er et gratis velfærdsgode for alle uanset om man bor i Danmark eller kommer udefra. Begrundelsen er bl.a at en betalingsordning på sigt vil kunne give et større volumen og stille institutionerne friere med hensyn til uddannelsesudbud og indtag af studerende. Ud fra en samfundsøkonomisk betragtning vil en betalingsordning friholde statskassen fra at betale for udenlandske studerendes uddannelse i Danmark, vel at mærke for de udenlandske studerende som selv kan betale. For at ordningen ikke skal få social slagside, indføres nemlig samtidig en stipendieordning for højt kvalificerede udenlandske studerende som ikke selv har finansieringsmulighed. Stipendieordningen vil være rettet mod udvalgte lande og uddannelser.

I lyset af den internationale konkurrencesituation vil dette være en særdeles interessant ordning. Institutionerne vil få mulighed for at tiltrække topkvalificerede udenlandske studerende fra hele verden - på betalingsvilkår eller med stipendier. Det svarer til hvad mange eliteinstitutioner verden over allerede gør i dag. At sætte en pris på uddannelse kan desuden være en konkurrencemæssig fordel. Nogle institutioner har erfaret at stærke studerende i øjeblikket fravælger Danmark, udfra en antagelse om at noget der er gratis, ikke kan være af samme kvalitet som noget der skal betales for. Det er væsentligt at en kommercialisering ikke medfører en drejning af institutionens primære fokus væk fra de nationale uddannelsesbehov.

Markedsføringen skal samles

Når Danmark skal deltage på det globale uddannelsesmarked, er det samtidig nødvendigt med en mere aktiv international markedsføring end det der hidtil har været tilfældet.
Redegørelsen indeholder derfor et forslag om at undervisningsministeriet og videnskabsministeriet igangsætter initiativer til en aktiv markedsføring. En sådan indsats skal synliggøre danske uddannelsesinstitutioners kvalitet for udenlandske studerende og lærere, og dermed vise dem som attraktive samarbejdspartnere for udenlandske institutioner.

I forhold til hvad der sker i andre lande, er det glædeligt at der nu også fra dansk side lægges op til en samlet og koordineret indsats på dette område. Det er væsentligt at et sådant initiativ tilrettelægges i samarbejde med alle relevante interessenter lige fra statslige myndigheder til institutioner og virksomheder.De ændrede vilkår giver nye perspektiver for de danske uddannelsesinstitutioner. De kan i højere grad blive aktive medspillere på det internationale uddannelsesmarked, som jo allerede eksisterer i dag – om man kan lide det eller ej.

Det må være op til den enkelte institution at beslutte i hvilket omfang den ønsker at deltage på et internationalt, kommercielt marked. Det er langt fra givet at alle institutioner er interesserede eller har potentiale til at deltage. Det vil under alle omstændigheder kræve en samlet strategi og et vist volumen i institutionens aktiviteter. Skal Danmark på sigt kunne klare sig i konkurrence med andre landes uddannelsesinstitutioner, er det dog vigtigt at nogle af de danske institutioner tager udfordringerne op.

En række danske eksperter har i Cirius' rapport Det internationale uddannelsesmarked – danske perspektiver givet deres vurdering af hvordan danske institutioner kan gøre sig gældende på dette marked, og hvilke udfordringer og risici det indebærer. Rapporten indeholder forslag som bør indgå i de kommende overvejelser om markedsføring.

April 2004

Sidst opdateret: 05/05 2009