Det globale uddannelsesmarked
Bedre muligheder for at samarbejde og konkurrere internationalt er en af regeringens målsætninger for de videregående uddannelser.
Konkret skal der skabes nye økonomiske incitamenter for de danske
uddannelsesinstitutioners entré på det globale uddannelsesmarked. Med
redegørelsens forslag slutter regeringen sig til den række af
europæiske lande der i disse år gør en særlig indsats for at gøre deres
videregående uddannelser synlige og konkurrencedygtige på det globale
uddannelsesmarked.
Konkurrence om de bedste øger kvaliteten
Det
sker i en erkendelse af at dygtige internationale studerende og
undervisere med forskellig faglig baggrund bidrager til
kvalitetsudvikling og er med til at give uddannelserne en international
dimension. Udenlandske studerende kan fungere som ambassadører for
uddannelseslandet når de kommer tilbage til hjemlandet, og knytte
varige forbindelser kulturelt og erhvervsmæssigt. Derfor indgår
attraktive internationale uddannelsesmiljøer som et væsentligt element
i mange landes uddannelses-, forsknings- og erhvervspolitik.
Redegørelsen indeholder forslag til at der indføres en
betalingsordning for udenlandske studerende fra lande uden for EU/EØS.
Det taxameter som institutionerne nu får til disse pladser, bortfalder
samtidig. Forslaget vedrører kun udenlandske studerende der tager en
hel
uddannelse i Danmark - og altså ikke udvekslingsstuderende og heller ikke herboende flygtninge og indvandrere.
Brud med et grundfæstet princip
Forslaget er et
afgørende brud med et grundfæstet princip i dansk uddannelsespolitik,
nemlig at uddannelse er et gratis velfærdsgode for alle uanset om man
bor i Danmark eller kommer udefra. Begrundelsen er bl.a at en
betalingsordning på sigt vil kunne give et større volumen og stille
institutionerne friere med hensyn til uddannelsesudbud og indtag af
studerende. Ud fra en samfundsøkonomisk betragtning vil en
betalingsordning friholde statskassen fra at betale for udenlandske
studerendes uddannelse i Danmark, vel at mærke for de udenlandske
studerende som selv kan betale. For at ordningen ikke skal få social
slagside, indføres nemlig samtidig en stipendieordning for højt
kvalificerede udenlandske studerende som ikke selv har
finansieringsmulighed. Stipendieordningen vil være rettet mod udvalgte
lande og uddannelser.
I lyset af den internationale konkurrencesituation vil dette være en
særdeles interessant ordning. Institutionerne vil få mulighed for at
tiltrække topkvalificerede udenlandske studerende fra hele verden - på
betalingsvilkår eller med stipendier. Det svarer til hvad mange
eliteinstitutioner verden over allerede gør i dag. At sætte en pris på
uddannelse kan desuden være en konkurrencemæssig fordel. Nogle
institutioner har erfaret at stærke studerende i øjeblikket fravælger
Danmark, udfra en antagelse om at noget der er gratis, ikke kan være af
samme kvalitet som noget der skal betales for. Det er væsentligt at en
kommercialisering ikke medfører en drejning af institutionens primære
fokus væk fra de nationale uddannelsesbehov.
Markedsføringen skal samles
Når Danmark skal
deltage på det globale uddannelsesmarked, er det samtidig nødvendigt
med en mere aktiv international markedsføring end det der hidtil har
været tilfældet.
Redegørelsen indeholder derfor et forslag om at
undervisningsministeriet og videnskabsministeriet igangsætter
initiativer til en aktiv markedsføring. En sådan indsats skal
synliggøre danske uddannelsesinstitutioners kvalitet for udenlandske
studerende og lærere, og dermed vise dem som attraktive
samarbejdspartnere for udenlandske institutioner.
I forhold til hvad der sker i andre lande, er det glædeligt at der
nu også fra dansk side lægges op til en samlet og koordineret indsats
på dette område. Det er væsentligt at et sådant initiativ
tilrettelægges i samarbejde med alle relevante interessenter lige fra
statslige myndigheder til institutioner og virksomheder.De ændrede
vilkår giver nye perspektiver for de danske uddannelsesinstitutioner.
De kan i højere grad blive aktive medspillere på det internationale
uddannelsesmarked, som jo allerede eksisterer i dag – om man kan lide
det eller ej.
Det må være op til den enkelte institution at beslutte i hvilket
omfang den ønsker at deltage på et internationalt, kommercielt marked.
Det er langt fra givet at alle institutioner er interesserede eller har
potentiale til at deltage. Det vil under alle omstændigheder kræve en
samlet strategi og et vist volumen i institutionens aktiviteter. Skal
Danmark på sigt kunne klare sig i konkurrence med andre landes
uddannelsesinstitutioner, er det dog vigtigt at nogle af de danske
institutioner tager udfordringerne op.
En række danske eksperter har i Cirius' rapport Det internationale
uddannelsesmarked – danske perspektiver givet deres vurdering af
hvordan danske institutioner kan gøre sig gældende på dette marked, og
hvilke udfordringer og risici det indebærer. Rapporten indeholder
forslag som bør indgå i de kommende overvejelser om markedsføring.
April 2004




