Uden IT og sprog går det ikke

Redegørelsen satser kraftigt på IT i folkeskolen, herunder indkøb af computere til folkeskolens 3. klassetrin. I sammenhæng hermed skal der investeres i efteruddannelse af lærere og udvikling af nye undervisningsformer og undervisningsmaterialer i perioden 2004-2007.
Den gave vil utvivlsomt blive hilst velkommen - internationalisering eller ej.

Og det skorter ikke på ambitioner; redegørelsen nævner at det danske uddannelsessystem skal sikres plads i den elektroniske verdenselite.

Danskerne skal kunne beherske IT

Det betyder at IT skal integreres i fagene i hele uddannelsessystemet for at øge både faglighed og kvalitet. Som færdiguddannet skal en dansker kunne beherske IT inden for sit fag, så man kan søge arbejde overalt i verden.

IT har en afgørende rolle som redskab i internationaliseringen. Brugen af internet og elektronisk mail, chatfora, konferencer, nyhedsgrupper etc har i utrolig grad gjort det internationale samarbejde mellem lærere, studerende og elever muligt - og sjovt. Den hurtige, smidige, grænseoverskridende og "altædende" måde som internettet virker på, betyder at samarbejdet mellem parter der befinder sig i hver sit land, ikke bryder sammen pga lange tidsintervaller, krævende forberedelse, dyr kommunikation eller manglende intensitet.

Kommunikationens høje kvalitet har betydet en næsten ubegrænset kvantitet: man kan være medlem i mange, faglige netværk samtidig, og inden for forskning er det en bydende nødvendighed at være on line.

- og fremmedsprog

Redegørelsen sætter også fokus på et andet område - fremmedsprog - som på samme måde som IT både er et fagområde i sig selv, og samtidig et helt nødvendigt redskab til selve internationaliseringsprocessen.

Det er helt indlysende at danskere er nødt til at lære fremmedsprog for at kunne kommunikere og samarbejde med udlandet, og for at kunne begå sig i verden. Her har engelsk efterhånden vundet så meget hævd at det er blevet et lingua franca, dvs et "mellemstatsligt" kommunikationsmiddel.

Ifølge den seneste revision af folkeskoleloven bliver engelsk introduceret allerede i 3. klasse, så danske elever har en chance for at få en tidlig start og et langt forløb med faget.

Det gælder også lærerne

Også lærerne skal beherske mindst ét fremmedsprog rigtig godt. Ellers vil de måske være tilbageholdende med at indgå i internationalt samarbejde, og de vil ikke holde sig ajour med faget via udenlandske fagtidsskrifter. De vil også have sværere ved at bruge udenlandsk undervisningsmateriale hentet via internettet etc.

Det internationale samarbejde mellem skoler har i stort omfang været båret af sproglærere, og dermed risikeres dels at aktiviteterne og erfaringerne forbliver hos en mindre del af lærerkollegiet, dels at projekterne hovedsageligt foregår i sprogfagene - og ikke fx i de naturvidenskabelig fag.

I redegørelsen opfordres alle skoler og institutioner til at formulere en politik for sprog og kommunikation. Efteruddannelse af lærere må indgå her.

Undervisning på engelsk

Ikke alene skal vi undervises i engelsk, vi skal også blive bedre til at undervise på engelsk.
Det er en del af internationaliseringen at vi skal modtage udenlandske elever og studerende, og derfor skal vi tilbyde uddannelse på engelsk. På grundskole- og gymnasieniveau sker det oftest på særlige skoler, og der er i disse år en stigning i antallet af disse skoler.

På de videregående uddannelser er der allerede et meget stort udbud af uddannelse på engelsk. Alene 122 hele uddannelser udbydes, og dertil kommer over 1000 enkeltkurser. Denne udvikling er båret frem af erkendelsen af at det er urealistisk at forvente at fx en fransk Erasmus-studerende kan nå - og gider - at lære dansk for at følge undervisning her i tre måneder.

Samtidig er det begyndelsen til at danske uddannelser kan blive en vare vi sælger på verdensmarkedet. Regeringen lægger samtidig op til at vi skal udvide antallet af uddannelser og kurser udbudt på engelsk.

Danmark vil også kunne gøre sig gældende på det elektroniske uddannelsesmarked, dvs inden for E-learning eller e-læring, hvor man udbyder kurser som studerende kan følge via internettet uafhængigt af tid og sted.

Og her smelter IT og sprog sammen - disse uddannelser skal udbydes på engelsk, og de skal udbydes via internettet. Det kræver helt særlige systemer, en anden pædagogik mm. Redegørelsen anbefaler at Danmark kommer til at spille en rolle på dette nye elektroniske uddannelsesmarked.

Til en start anbefales det at vi bliver aktive inden for EUs program for E-learning.

April 2004