Videre til indhold | Videre til menunavigation

Ansøgningsfrister

Hvis du vil deltage i et projekt, skal du udfylde og indsende et ansøgningsskema. Der hører forskellige ansøgningskrav til de forskellige aktivitetstyper. Hovedparten af ansøgningerne skal godkendes af de nationale kontorer (dvs. Styrelsen for Uddannelse og Internationalisering). For særlige aktivitetstyper, skal du dog ansøge i Bruxelles.

Hvor og hvordan du skal søge, kan du læse mere om under beskrivelsen af de enkelte aktiviteter. Her kan du også downloade de ansøgningsskemaer, du skal bruge.
Du skal være opmærksom på, at det tager mellem 6 og 8 uger at få en ansøgning behandlet. Hvis du ønsker at starte et projekt op mellem maj og oktober, skal du altså senest ansøge d. 1. februar.

Både projektet og aktiviteten skal påbegyndes inden for de ovennævnte datoer. Hvis man fx ansøger på nationalt plan til fristen den 1. februar, kan man ikke begynde at forberede projektet før den 1. maj, og aktiviteten skal påbegyndes senest 31. oktober.

NYE ansøgningsfrister gældende for 2012

Der er tre årlige ansøgningsfrister for projekter, der behandles i Styrelsen for Universiteter og Internationalisering:

Ansøgningsfrister           Projektet skal påbegyndes mellem    
1. februar                          1. maj og 31. oktober
1. maj                               1. august og 31. januar
1. oktober                          1. januar og 30. juni
 
For projekter, der behandles i Bruxelles, og for ansøgninger fra europæiske ungdomsorganisationer er der tre årlige ansøgningsfrister:

Ansøgningsfrister           Projektet skal påbegyndes mellem    
1. februar                          1. august  og 31. december 
1. juni                               1. december og 30. april
1. september                     1. marts og 31. juli
     
Bemærk:
Projektudgifter for perioden før projektets startdato og/eller efter projektets slutdato samt inden aftalen er underskrevet af begge parter, kan ikke dækkes af Aktive Unge. 

Sidst opdateret: 15/12 2011