Videre til indhold | Videre til menunavigation

Ansøgningsskemaer

Her findes de forskellige ansøgningsskemaer, som skal anvendes, når der søges om tilskud fra Aktive Unge. Skemaerne er gældende fra 1. januar 2012.

Elektroniske ansøgningsskemaer
Velkommen til E-forms
Nu skal du søge om tilskud fra Aktive Unge elektronisk.

Programmet er inddelt i 5 aktioner, og ansøgningsskemaerne er derfor ordnet aktionsvis.

Sådan søger du om tilskud fra Aktive Unge

Det elektroniske ansøgningsskema, E-forms, erstatter de mange eksisterende ansøgningsskemaer i papirudgave. Det elektroniske ansøgningsskema er opbygget af udskiftelige moduler, der tilpasser sig til den rigtige aktion, alt efter hvad ansøgeren afkrydser på den første side, med undtagelse af Europæisk Volontørtjeneste. Det er ikke længere muligt at søge om flere projekter i samme ansøgningsskema (tidl. multi-projekter).

Det elektroniske ansøgningsskema kan endnu IKKE anvendes for følgende projekttyper:

Hjælp til skemaet (Aktion 2)

Alle parter i et volontørprojekt skal være godkendte, både den koordinerende organisation samt sende- og værtsorganisation. Du kan læse mere om, hvad der lægges til grund for vurderingen af organisationer i EVS Accreditation Guidelines på Kommissionens hjemmeside.

Hvordan kommer man i gang med det elektroniske ansøgningsskema?

Ansøgningsskemaet kan downloades fra denne side (se link nederst på siden) og gemmes på computeren. Du behøver kun at være online på de tidspunkter, hvor ansøgningsskemaet skal downloades og indsendes. Dette kan være en fordel, hvis du har en langsom internetforbindelse eller et internetabonnement, der er baseret på en enhedspris pr. time eller minut. Denne funktion gør det også muligt for ansøgeren at sende ansøgningen pr. mail til partnerne til gennemsyn og kommentarer.

Forenkling

Det elektroniske ansøgningsskema forenkler ansøgningsprocessen idet nogle af felterne i det elektroniske skema beregnes automatisk (fx budgettet eller
sammentællingen af deltagere og projektledere), hvilket reducerer risikoen for fejl.

Tre lette trin - så er du på vej!

  • 1. Download det elektroniske ansøgningsskema og læs den korte vejledning. Det tager et øjeblik at downloade skemaet (2-3 min) og husk at gemme skemaet på din computer! 
  • 2. Udfyld skemaet og tryk indsend (har du problemer i forbindelse med indsendelsen af ansøgningsskemaet, kan du vedhæfte en kopi og sende den til: ungdom@iu.dk).
  • 3. Udskriv det udfyldte elektroniske ansøgningsskema (som indeholder en kode, der bekræfter din online-indsendelse). Send papirversionen inkl. underskrifter, originale partnererklæringer samt bilag til:

Styrelsen for International Uddannelse.
Att.: Ansøgning Aktive Unge
Bredgade 36
1260 København K

Bemærk: Indsendelsen af papirversionen af ansøgning skal overholde ansøgningsfristen.

Hvis du er i tvivl om, hvordan ansøgningsskemaet skal udfyldes, kan du klikke på linket: "Hjælp til skemaet" og læse vores kommentarer til de enkelte punkter i ansøgningsskemaet. Vi arbejder løbende på at videreudvikle dem.

Vi har desværre ikke nået at opdatere vores hjælp til skemaet. De skemaer, der ansøges på, ser derfor anderledes ud end skemaet i vejledningen, men indholdet er stadig det samme.

Ansøgningsskema til Aktive Unge 2012 Dansk versionAktion 1 - Ungdom for Europa

1.1 - Ungdomsudvekslinger hjælp til skemaet 
1.2 - Ungdomsinitiativer hjælp til skemaet
1.3 - Demokratiprojekter  hjælp til skemaet

Aktion 3 - Unge i verden

3.1 - Ungdomsudvekslinger hjælp til skemaet

3.1 - Læring, kurser og netværk hjælp til skemaet 

Aktion 4 - Udvikling af europæisk samarbejde på ungdomsområdet

4.3 - Læring, kurser og netværk hjælp til skemaet

Aktion 5 - Europæisk samarbejde på ungdomsområdet
5.1 - Ungdomsmøder hjælp til skemaet

Ansøgningsbetingelser

Både det elektroniske og trykte ansøgningsskema skal indsendes inden den fastsatte deadline. Bemærk at der fra 2012 vil være følgende 3 ansøgningsfrister: 

  • 1. februar
  • 1. maj
  • 1. oktober

Det nationale kontor accepterer kun ansøgningsskemaer:

  • som er sendt både elektronisk og i papirform
  • som er indsendt inden ansøgningsfristens udløb (både elektronisk og i papirudgave)
  • hvor den elektroniske og trykte version er identiske
    I enkelte, velbegrundede tilfælde (hvor særlige tekniske forhold gør sig gældende) kan det nationale kontor acceptere ansøgninger, der ikke lever op til punkt 1) og 3).

Sidst opdateret: 16/04 2012