Når ost og Paris Hilton giver grænseløse idéer

Når ost og Paris Hilton giver grænseløse idéer

Artikel af Flemming Jørgensen, Esbjerg Ungdomsskole.

Tuschpennene farer hen over det transparente papir. Skriver ord med blåt, med rødt, med grønt. Lige så livligt bølger snakken rundt om bordene. Energisk og med stemmelejer, der svinger op og ned, når diskussionerne spidser til:
"Det næste skridt, verden tager, afhænger af de unge. Det er dét, vi skal slå på!", siger en engelsk fyr.
"Ja, og når det kommer til miljøbevidsthed, skal det appellere til dem.  Unge vil ikke samle dåser", siger den svenske pige, der sidder over for ham. 
"Vi har for mange punkter. Skal vi ikke stemme om dem igen? Vi kan sende den her rundt...", foreslår en dansk pige og skubber transparenten videre til sin bosniske sidekammerat.

Det er torsdag middag i et kursuslokale i Esbjerg. Men at dømme efter dagens projekt kunne det lige så godt have været en torsdag middag i et arbejdslokale i EU. De 18 unge, der har sat hinanden stævne, kommer nemlig fra seks vidt forskellige europæiske lande, og deres opgave er at hitte på nye, innovative idéer til at forbedre deres lokalsamfund. Idéer, som kan realiseres på tværs af landene.

Esbjerg Ungdomsskole står bag den syv dage lange konference, som bærer titlen ”Thinking Out Of The Box”, og som er et såkaldt kontaktseminar, hvor det med at komme ind på livet af hinanden er det allervigtigste. Makedonien, Bosnien og Hercegovina, Serbien, England, Sverige og Danmark har hver sendt tre unge afsted på seminaret, og de skal gerne knytte så tætte bånd, at ingen landegrænse eller kulturel barriere skal forhindre dem i at realisere fælles projekter i fremtiden.

Forbudt festival

EU-programmet Youth In Action har sponsoreret en stor del af konferencen, lokale fonde en anden del, og i Esbjerg Kommune har alt fra byrådsmedlemmer over museumspersonale til iværksætterhuset Idea House undervejs givet deres input til, hvordan nytænkning og iværksætteri får de bedste vilkår.

Nu er Innovation Camp-dagen oprundet, hvor de unge selv skal i idé-kammeret, og knap har konferencens tovholder Flemming Jørgensen og oplægsholder Ulrik Blom fra Idea House givet de sidste informationer, før den kreative idéudvikling drøner derudaf.

"Hvad synes I om idéen om en alternativ skole for de svage børn?" siger den danske pige fra før.
"Vi har en skole i UK, hvor man selv kan strikke fagene sammen. Hvis du kan lide matematik, får du matematik, og sådan", siger englænderen.
"Jeg hader at have en god idé, som allerede er opfundet!", ler den danske pige.
Ved et andet bord diskuterer de muligheden for at lave en international musik- og teaterfestival.
"Idéen er rigtig god. Men det er strengt forbudt at lave den slags arrangementer for EU-penge i Serbien, hvis de kun skal handle om teater og musik", siger en serbisk kvinde med et trist udtryk.
"Er det på grund af navnet festival? Så ændrer vi da bare det", siger en engelsk fyr.
"Jeg forstår det ikke. I Makedonien har vi sådan nogle festivaler uden problemer", siger en ung makedonsk pige.
"Men hvis du laver noget, hvor de unge bare skal se på, så går det ikke, siger serberen"

Alle de unge er engageret i enten frivilligt eller lønnet ungdomsarbejde i deres hjemlande. At de er vant til at blande sig kan ses på deres aktive indlevelse i diskussionerne, og de må igennem både kulturkløfter, praktiske udfordringer og demokratiske afstemninger, før de endelige forslag kan nedfældes.
21-årige Slobodan Petrovic fra byen Novi Sad i Serbien er begejstret for konferencen og for dens effekt som kulturel smeltedigel:
"Her er virkelig sjovt og interessant. Jeg har lært, at vi egentlig har nogle af de samme problemer i landene, men vores løsninger er anderledes. Lidt ligesom at danskerne finder på at putte syltetøj på ost. Jeg har så meget ny inspiration at tage med hjem til Serbien. For eksempel burde børnene i de serbiske skoler lære lige så godt engelsk", som de gør her i Danmark, siger han.

"I’m stupid but it’s okay"

En anden serber, Sandra Jlijin, er også blevet rig på idéer. Hvis hun kunne, skiftede hun straks sit lands kridt-tavler ud med touch-screen-tavlerne, som hun har set hos Idea House, hun bankede miljøbevidsthed ind hos sine landsmænd, og så sendte hun unge serbere af sted på rejser:
"Når man kommer ud og møder andre kulturer, sådan som jeg gør nu, får man den inspiration til, hvordan ens land skal udvikle sig. I Serbien har mange unge aldrig været uden for landet, og vores ungdomscentre har ikke sin egen bygning med et væld af aktiviteter, ligesom i Danmark. Det er også svært at søge penge, og når vi endelig får nogle, får vi altid at vide, at vores projekt skal gøres billigere. Alle de ting vil jeg gerne hjem og lave om på, og her hjælper det med mit nye internationale netværk", siger Sandra Jlijin.
Men det er ikke kun de sydlige lande med deres ry for konflikter og bureaukratiske regeringer, der lærer noget under konferencen. Også de unge fra de mere luksuriøse demokratier, har mødt nye spændende problemstillinger:
"Konferencen har givet mig mere, end andre konferencer jeg har været på. Nok fordi det har været så konkret, og vi er kommet helt tæt på hinanden under diskussionerne. På nogle områder tænker vi ret anderledes, og det er en sjov udfordring at få fælles projekter til at lykkes. For eksempel foreslog jeg en dag, at vi skulle lave et internationalt seminar med udgangspunkt i arketypen Paris Hilton, og det med at være dum. Sådan lidt ”I’m stupid, but it’s okay. Først faldt det slet ikke i god jord, kunne jeg godt mærke, men så får man sig snakket ind på det”, ler Toke Knudsmark , der til daglig er afdelingsleder på Esbjerg Ungdomsskole.
Lærer i fritidsundervisningen ved Esbjerg ungdomsskole, 24-årige Maj Knudsen, håber på, at mange af projekterne vil fortsætte og blive til virkelighed.
"Jeg er selv blevet meget inspireret af, at englænderne har en model, hvor man får point på et certifikat for at lave frivilligt arbejde. Sådan et system burde alle vi andre lande da også have, og det er en af de ting, jeg håber, kommer ud af seminaret, siger hun".

Allerede på Facebook

Når det kommer til realiseringen af de projekter, de unge har udviklet i fællesskab, venter der nu en helt forskellig kamp, alt efter hvilket land de unge kommer fra. Miljøkampagner, stop-racisme-events og nye uddannelser, kan være noget lettere at gennemføre i Sverige end i Serbien. Men det er netop dér, at de unge skal bruge hinanden. Og fantasien:
"Det fantastiske ved Innovation Camp, har været at skulle finde veje ud af problemstillinger. At finde en fællesnævner. For eksempel har vi besluttet at arbejde videre med en udendørsskole for børn, og den slags virker umiddelbart vanskeligt i Bosnien-Hercegovina, fordi deres infrastruktur er så dårlig. Men så nåede vi frem til, at bosnierne kan bruge deres egne naturressourcer, der ligger rundt om byen, til udendørsskolen. På den måde behøver de ikke tog og busser", siger den 27-årige englænder Alasdair McCarrick.

Han er fyr og flamme, og projektet har allerede fået en Facebook-gruppe og en handlingsplan,og der sendes en ansøgning inden 1. juni.  Lige så meget skinner øjnene hos 19-årige Violeta Krlevska fra Makedonien og 24-årige Milijana Vlacic fra Bosnien-Hercegovina, men selv om de nu vil arbejde hårdt, har de ikke Alasdairs sikre tro på, at tingene rent faktisk vil lykkes:
"Den her uge er noget af det mest inspirerende, jeg har oplevet. Vi har lært så meget om de andre lande og knyttet stærke venskaber, som skal vare ved fremover. Nu skal vi hjem og prøve at få nogle af tankerne til at blive til virkelighed. Måske lykkes det en dag. Måske...", siger Violeta Krlevska, mens hun kigger tænksomt ud i luften.
Tilbage ved rundbordsdiskussionen om, hvorvidt man kan lave en musikfestival i Serbien eller ej, tegner der sig et lille lysglimt.
"Hvad nu hvis vi lavede landetemaer under festivalen? Hvis hvert land fik sin egen dag, og der ville være lektioner om dét land, mad fra dét land og så videre?" Spørger englænderen.
"Now we’re talking! Så tror jeg godt, vi vil kunne søge midler!", siger kvinden og lyser op i et stort smil. For den kommer som regel, hvis man kæmper længe nok. Fællesnævneren, altså. Og de unge på Innovation Camp kæmper gerne længe