
MEeting YOUth
Målet med projektet MEeting YOUth, var at fremme unges adgang til Europa ved at udvikle nogle redskaber og strategier, som organisationer og offentlige institutioner kunne bruge, når de arbejdede med unge. Projektet er resultatet af samarbejde mellem europæiske biblioteker og ungdomsorganisationer.


Baggrund


Organisationer, der ønsker at samarbejde med unge, må i højere grad end tidligere tilpasse sig de unges ønsker og måder at organisere sig på, bl.a. fordi færre unge end tidligere organiserer og engagerer sig i samfundsdebatten. De traditionelle organisationsstrukturer virker ofte træge og demotiverende på unge, og der er et behov for nytækning og innovation på dette område, hvis de unge i større udstrækning, skal motiveres til at engagere sig i samfundsdebatten og i andre demokratiske processer.
På denne baggrund udarbejdede projektets initiativtagere (fire offentlige biblioteker fra henholdsvis Danmark, Sverige, Norge og Polen samt en række ungdomsklubber og unge fra de samme lande)et projekt,hvor offentlige institutioner i samarbejde med unge kunne udvikle nogle redskaber til at inspirere og engagere andre unge i samfundsdebatten og i Europas fremtid.
Projektet
En central del af projektet handlede om at skabe et internationalt forum, hvor de unge fik mulighed for at debattere og reflektere over det at være europæiske borgere. Derudover skulle projektet også inspirere de unge til at lave egne projekter. Det er igennem de mindre projekter med hurtige resultater, at de unge skal hente inspiration og motivation til at kaste sig ud i større projekter samt at opbygge netværk på europæisk niveau. Resultatet af projektet er blevet til en ”Best Pratice Report” samt en hjemmeside, hvor de unge og andre kan blogge og læse om projektet og de erfaringer, som de har gjort sig. Selve projektet har fokus på aktiviteter, der bidrager til kapacitetsopbygning og innovation på ungdomsområdet (Aktion 5 i EU-programmet Ungdom, 2000-2006).
Aktiviteter
Projektet bestod af tre separate møder. Første del var et ”kick off møde”, hvor indholdet af workshopaktiviteterne blev diskuteret og planlagt. Andet møde var et stort seminar med workshopaktiviteter, hvor de unge kunne udtrykke deres ideer og overvejelser omkring, hvordan man i højere grad engagerer unge i samfundsdebatten. Det sidste møde var et evalueringsmøde, hvor kun repræsentanter fra hvert af de fire biblioteker deltog.
Under det store seminar blev der arrangeret en række workshops, hvor deltagerne arbejdede med forskellige metoder, der skulle skabe et udgangspunkt for en god dialog de unge i mellem.
Metoder
En af de arbejdsmetoder, som blev brugt i projektet var ”Cultural Probe Packages”, der er små bokse, som bliver delt ud til deltagerne. I boksene er der et spørgsmål:Fx ”Hvordan vil du gerne involvere dig i udviklingen af det europæiske samfund?"
For at besvare det spørgsmål er der en række opgaver og redskaber i boksen, som eksempelvis: et kamera, et postkort eller ting til at lave en collage af, som deltagerne skal bruge. Meningen er, at deltagerne ved at løse opgaven, udvikler materiale til at besvare spørgsmålet på en kreativ måde.
Resultater
De resultater, som deltagerne opnåede gennem projektet, er alle blevet samlet på en hjemmeside og i en flot publikation, som i ord og billeder videregiver den viden og de redskaber til inddragelse af unge som blev udviklet på mødet.
Best pratice rapporten fokuserer i høj grad på kommunikation som det mest afgørende aspekt for succesen af et ungdomsprojekt. En af hovedkonklusionerne er, at det ikke er de specifikke redskaber, der er afgørende, når man arbejder med unge. Det er derimod måden man kommunikerer på, og måden, man møder unge på. Rapporten blev til med hjælp fra alle deltagerne.
Evaluering
Både de unge og repræsentanterne for de fire biblioteker var meget tilfredse med projektets resultater.
De unge følte, at de var blevet hørt, og at de havde kunne bidrage med vigtige ideer og indlæg. Repræsentanterne for bibliotekerne synes, at de havde fået mere kendskab til, hvordan de unge tænker, og at de havde fået en mere klar ide om, hvordan de i fremtiden kan arbejde med unge.
Vil du læse mere om projektet kan du læse mere her:
http://www.aakb.dk/sw94628.asp.






