En dansk volontør i Polen

Læs Sannes beretning om sit volontørophold: Det er fedt at være EVS'er i Polen!

Polen! Ja, her er jeg i øjeblikket volontør. Nærmere bestemt i byen Kielce der ligger mellem Warszawa og Krakow. Omkring 220.000 indb. Med nyåbnet Kinoplex, nogle af de ældste bjerge i Europa lige uden for døren og muligheden for ophold på den vindrigeste jernbanestation i følge rygtet endnu oplevet af flertallet her til lands.

Det er som et afbræk i hverdagen at blive spurgt om at forklare hvad jeg egentlig laver som europæisk volontør her i Polen, for det er så nemt blevet hverdag her i ‘galehuset', som jeg gerne kalder det. Og i en hverdag der er god, glider dagene over i hinanden naturligt og ubemærket.

Jeg er blevet modtaget så varmt at det nogle gange er svært at forstå. Sjældent har jeg mødt mere gæstfrie mennesker på min færden rundt omkring. At jeg også har været heldig at ende et specielt sted, det er jeg klar over; Úwitokryskie Centrum Fundacji Rozwoju Demokracji Lokalnej'. Et ud af 17 centre i Polen, der blev åbnet i 1989, for at fremme lokale initiativer. Jeg giver en website-adresse som I selv kan se på for at få den bedste forklaring: www.frdl.org.pl.

Blandt andre aktiviteter; frivilligformidlingscenter, dialogcenter, foundraisingcenter er her i huset også et center for Information om Europa, og her hører EVS-projektetet og jeg officielt til. Men som frivillig er der den fordel at du kommer i kontakt med alle ansatte og de fleste arbejdsområder. Eller muligheden er i al fald til stede og er blevet givet i rigt mål her i huset. Der er en meget speciel stemning her, fordi alle er så engagerede og fordi der hele tiden er så mange bolde i luften.

Hvad laver jeg?

Mit projekt handler om at hjælpe med at arrangere aktiviteter for de unge medlemmer af det de kalder European School Clubs. Som bl.a. dansk elev er talen om andre europæiske traditioner og forhold måske stadig ikke så tiltrækkende, ligesom det er svært at forholde sig til en komplet fællesskabsfølelse, men her i Polen er den så naturlig, at den er en integreret del af undervisningen. I Polen har de taget ideen fra Portugal til sig og danner klubber efter skoletid, hvor de mødes om temaet ‚Europa' på kryds og tværs. Man lærer danse, laver websites, afholder konkurrencer i paratviden etc. Ideen har nu grebet lidt om sig, og jeg ville gerne hvis vi kunne åbne et ‚Forum' for de unge mennesker her i Kielce. Kielce er ikke nogen metropol, og jeg tror der mange unge som helst vil væk og som ikke ser nogen grund til at blive her. Forskellen er bare at de ikke har de samme muligheder for oplysninger, og hvis de så heller ikke er så heldige at være i kontakt med en af disse European Clubs på deres skole eller et andet initiativ, så – ja, så kræver det noget andet for ikke at miste modet og fortsætte i en trummerum, som jeg personligt ikke ser i sig selv bringer så meget godt med sig. En ting er at muligheder ikke er til stede generelt og i dette tilfælde for et ungt menneske, men at miste håbet fordi man ikke ved hvor man kan søge dem, det er noget helt andet. Jeg kunne tale om det meget længe; men det er ikke meningen.

Jeg forsøger at hjælpe de unge med at finde frem til EVS-projekter i andre lande, ligesom jeg håber at det kan lade sig gøre at skabe en eller anden form for mødested for dem der har været ude som volontør, hvor de også kan mødes med de „fremmede“, og her mener jeg andre europæiske volontører og Erasmus-studerende som er her i Polen.

Afslappet engelskundervisning

De unge ved at engelsk ikke er mit modersmål , at jeg også stadigvæk har mange spørgsmål og ikke kan alle ord. Det er sjovt, og det er utvivlsomt godt for en gang skyld at kunne bruge det engelsk man som polsk elev på en eller anden måde med eller uden engagement fra sin lærer har fået lært til at kunne kommunikere med og ydermere at kunne gøre det uden at få røde streger under hver eneste sætning uden forklaring.

Der er forskel på metoder, og jeg kan ikke lade være med at sende gode tanker til min gamle skole i Danmark. Jeg finder stille og roligt frem til flere personer der gerne vil mødes med en ‚engelsk-gruppe', og håber at det kan blive en permanent del af de tilbud Switokryskie Centrum kan tilbyde indbyggere her i Kielce. Nå ja, og sådan går dagene.

Sprogundervisning og min fritid

Får jeg det til at lyde som en jungle af anarki? Det var kun delvis meningen. Tricket er blot at man finder sin måde at gøre tingene på og at omgås de andre på. At tage del i festlighederne, dansene og hjerteligheden.

Det er fedt at være EVS'er i Polen!

Jeg bor hos min chef i hendes lejlighed. Forsøger at få styr på de polske bøjninger sammen med min lærer- godt at hun har en god sans for humor, for det er ikke nemt tilstår jeg uden protester - men sjovt. Der er mange håb, og jeg er tit i tvivl om jeg kan realisere det jeg gerne vil. Samtidig så meget spas og for mig festlige indslag. Jeg har været heldig at møde mennesker her med samme interesse for keramik som mig. Jeg har også mødt nogen jeg kan vandre med i bjergene og endelig de forrykte der kører bil. At køre en tur med dem og efterhånden vide at det er på eget ansvar at sætte sig ind i bilen og vælge at køre med. Du ved aldrig hvad der sker på vejen. Køer midt ude på kørebanen. En bilist der holder på tværs, fordi han venter på sin kone, der „kommer lige om et øjeblik...“, vejarbejde uden synderlig skiltning før svinget, eller bilister der vælger venstresvinget der hvor egentlig kun højresving er tilladt - sådan af sikkerhedshensyn.

Jeg har mødt mange som ønsker at lære mere engelsk og mødes derfor med grupper om aftenen, hvor vi i så afslappet en stemning som muligt, øver engelsk, fortæller vittigheder, snakker om løst og fast, oversætter, snakker om Mc Donalds' fremtog i Polen, hvordan det er med det at blive "gift", drikker en kop kaffe eller forlænger listen over de bedste vodkaer.