
Tilskud til Comenius assistentophold, ansøgningsrunde 2012
Stipendiets størrelse afhænger af værtslandets generelle prisniveau og opholdets varighed. Beløbet er relativt højere i de første måneder af hensyn til rejse- og etableringsomkostninger.
I denne tabel er satserne opført per værtsland.
Eksempelvis vil et assistentophold i Island af 20 ugers varighed udløse et tilskud på 3.805 euro for de første 13 uger og 162 euro per uge for de efterfølgende 7 uger = 4.939 euro.
Dertil kan man ansøge om en rammebevilling på 200 euro til sproglig forberedelse og en rammebevilling på 200 euro til at deltage i det informationsmøde, som værtslandets nationalkontor afholder for alle indkomne assistenter.
Hvis man ønsker at deltage i et EILC-kursus i værtslandet, og dette ligger umiddelbart før starten af assistentopholdet, er det muligt at få opholdstilskud svarende til kursets varighed.




