
|
|
![]() FAQ til Comenius RegioNedenfor findes en liste med svar på ofte stillede spørgsmål til Comenius Regio partnerskaber. Listen opdateres løbende og er inddelt i centrale temaer.
Hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål nedenfor, er du meget velkommen til at kontakte os per telefon 3395 7000 eller e-mail.
StrukturHvilke typer institutioner kan deltage i Comenius Regio?Comenius Regio partnerskaber er bilaterale samarbejder mellem kommunale eller regionale myndigheder i to europæiske lande med indflydelse på skole– og uddannelsesrelaterede områder. Kun myndigheder kan ansøge om tilskud. Fra Kommissionens hjemmeside kan hentes en liste over alle ansøgningsberettigede organisationer (pdf). De deltagende landes myndigheder er ansvarlige for hver at involvere mindst én skole eller anden uddannelsesinstitution og mindst én tredje relevant lokal aktør. For at kunne deltage skal de involverede skoler udbyde kompetencegivende uddannelse inden for grundskolen eller ungdomsuddannelserne. Kravet til den tredje partner er, at denne kan bidrage til projektet. Der er mange muligheder, f.eks. en ungdomsklub, en forening, en lokal virksomhed, en musikskole, et bibliotek, eller en sportsklub. Kan myndigheden involvere både en skole og en børnehave i projektet?Børnehaver og andre førskole-institutioner betragtes i Comenius-programmet som skoler. Som tredje partner i et Regio Partnerskab skal den kommunale/ regionale myndighed involvere mindst én ikke-skolerelateret partner. Kan myndigheden involvere en skole og en læreruddannelsesinstitution?Ja. Når der er en skole involveret, kan den tredje partner godt være eksempelvis en læreruddannelsesinstitution. Kan en privat virksomhed deltage som partner i et Comenius Regio partnerskab?Ja. På samme vis som f.eks. det lokale brandvæsen, VUC eller fodboldklubben kan en privat virksomhed deltage. Det vigtigste er, at alle partnere bidrager relevant til projektet. Hvordan defineres en region i Comenius Regio?Der er ikke nogen fælles europæisk definition. Comenius Regio partnerskaber kan involvere byer, lokale myndigheder og større regioner afhængig af, hvordan uddannelser og skoleforvaltning er organiseret i ansøgerlandene. Er det muligt at basere sit Comenius Regio partnerskab på et eksisterende venskabsby-samarbejde?Ja. Det kan være en god ide at basere et Comenius Regio partnerskab på et venskabsby-samarbejde. Der kan dog aldrig foregå finansiering af de samme aktiviteter fra flere EU-finansieringskilder. Hvorfor kan man kun etablere bilaterale Comenius Regio partnerskaber?Kommissionen har i første omgang valgt udelukkende at tillade bilaterale Comenius Regio partnerskaber. Aktionen er igangsat i 2009 med den begrænsning, at partnerskaberne skal være bilaterale. I Comenius skolepartnerskaber er der også mulighed for multilateralt projektsamarbejde. Forberedelse og ansøgning
Hvordan finder man partnere til et Comenius Regio partnerskab?Der findes forskellige webbaserede partnersøgningsdatabaser, som kan være til nytte. Læs mere om partnersøgning for kommuner på skoleniverden.dk. Man kan også overveje at benytte sig af eksisterende samarbejdsrelationer, fx venskabsbysamarbejder, projekter og netværk. Endelig kan man henvende sig til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering. Vi formidler gerne forespørgsler vedrørende partnere til andre nationalkontorer (svarende til Styrelsen). Hvor finder man ansøgningsskemaet til Comenius Regio?Husk, at begge landes myndigheder skal indsende ansøgningen til deres respektive nationale kontorer (i Danmark: Styrelsen for Universiteter og Internationalisering). Kan man søge tilskud til et forberedende besøg i forbindelse med et Comenius Regio partnerskab?Ja. Som med Comenius Skolepartnerskaber kan der søges tilskud til forberedende besøg. Læs mere om forberedende besøg. Hvem skal underskrive ansøgningen?Den kommunale/ regionale myndighed skal underskrive ansøgningen på vegne af alle partnerne i kommunen eller regionen. Alle partnere skal dog udfylde en hensigtserklæring (letter of intent), hvori de bekræfter, at de ønsker at deltage i projektet. Mobiliteter
Hvad er en ”mobilitet”?En mobilitet er en returrejse over en landegrænse for en person som led i et Comenius Regio partnerskab. En mobilitet kan fx være et planlægningsmøde med en partnerinstitution i et andet land eller deltagelse i et arrangement organiseret af et Comenius projekt eller netværk. Er det muligt at gennemføre flere mobiliteter end dem, man har forpligtet sig til i ansøgningen?Ja. Der er ikke noget øvre loft for mobiliteter. Så længe man gennemfører de ansøgte antal mobiliteter, kan man bruge eventuelle resterende midler til yderligere rejseaktivitet eller til andre relevante formål i forbindelse med samarbejdet. Et Comenius Regio partnerskab ønsker at afholde en konference, men selv den højeste mobilitetsrate (24 mobiliteter) kan ikke dække rejseudgifterne for alle deltagere. Kan man søge om yderligere midler under ”øvrige projektomkostninger”?Nej. Midlerne til øvrige projektomkostninger kan ikke bruges til at finansiere mobiliteter. I givet fald må man finde midler til sin konference fra andre finansieringskilder. Kan deltagelse i møder i ens eget land betragtes som en mobilitet?Nej. Kun en rejse til udlandet betragtes som en mobilitet i Comenius Regio partnerskaber. Hvilke samarbejdsaktiviteter kan man forestille sig i et Comenius Regio partnerskab?Det vil selvfølgelig bero på det valgte tema, men eksempler på mulige aktiviteter kan være projektmøder, mindre forskningsprojekter, konferencer, seminarer, workshops, kampagner, publicering osv. Der er inspiration at hente i forskellige databaser f.eks. Projektkortet, som indeholder information om tidligere/ eksisterende projekter under Comenius m.v. Kan man involvere andre organisationer fra kommunen eller regionen i Comenius Regio partnerskabet efter ansøgningsfristen?Ja. Når ansøgningen er godkendt og kontrakten underskrevet af det nationale kontor (Styrelsen for International Uddannelse), kan man fortsat involvere andre partnere fra ens kommune eller region. Det er dog ikke muligt at søge om yderligere økonomisk støtte. Kan man søge om tilskud fra Comenius Efteruddannelse til at deltage i et efteruddannelsesseminar eller en konference, som er organiseret af et Comenius Regio partnerskab?Ja. Under forudsætning at seminaret eller konferencen lever op til kravene for Comenius efteruddannelsesaktiviteter, herunder at arrangementet skal være åbent for deltagere fra alle lande, som er involveret i Programmet for Livslang Læring (LLP). Finansiering
|
|
