Comenius Netværk
Formålet med Comenius Netværk er at fremme europæisk samarbejde og innovation inden for grundskolen og ungdomsuddannelserne. Midlet er brede vidensnetværk mellem institutioner og organisationer, hvor man samarbejder om et fælles tema.
Formål
Et Comenius Netværk er 3-årigt og skal bestå af mindst 6 institutioner fra 6 forskellige lande. Det drejer sig om universiteter og professionshøjskoler, som varetager læreruddannelse, men også grundskoler, gymnasier, erhvervsskoler, børneinstitutioner samt andre organisationer, som har interesse i grundskolen og ungdomsuddannelserne, kan indgå.
Netværkene skal opsamle, udvikle og udveksle ny viden og god praksis inden for sit tema med henblik på at formidle dette til andre institutioner og organisationer, bl.a. andre som er aktive i Comenius programmets øvrige aktioner. Det er bl.a. et krav, at Comenius Netværk afholder mindst én konference eller seminar om året.
Netværkskonferencer bliver løbende annonceret under internationale konferencer.
Næste ansøgningsfrist forventes i februar 2011
Netværk er én af Comenius programmets centrale aktioner. Ansøgningerne behandles centralt i Bruxelles, og der skal benyttes et online ansøgningssystem, som er tilgængeligt fra EU Kommissionens hjemmeside.
Årets prioriterede mål
Læs om prioriteterne i General call for proposals for LLP programmet.
Hjælp og inspiration
Et netværk af projekter har udarbejdet et Survival Kit som hjælp og inspiration til ansøgere til de centrale aktioner.
Yderligere information
Mere information findes på EU Kommissionens hjemmeside.




