Videre til indhold | Videre til menunavigation

llp

Erasmus intensive sprogkurser (EILC)

EILC er intensive sprogkurser, som afholdes i lande med mindre talte sprog, herunder Danmark, for indrejsende Erasmus-studerende med det formål at forberede de studerende sprogligt og kulturelt til deres studie- eller praktikophold i det pågældende land.

Danske videregående uddannelsesinstitutioner, der har et Erasmus University Charter, og organisationer, der er specialiseret i sprogundervisning, kan søge om tilskud til at afholde intensive sprogkurser.

EU-Kommissionens tilskud til afholdelse af intensive sprogkurser i Danmark vil for 2012/13 udgøre 7.500 euro pr. afholdt kursus. Et kursus består af 15 studerende og skal finde sted umiddelbart før en undervisningsperiode, dvs. før efterårs- og vintersemestret. Den minimale varighed for et intensivt sprogkursus er 60 undervisningstimer, og den maksimale varighed er 6 uger.

Kurserne skal indeholde både en kulturel og en sproglig del og give de studerende mulighed for at deltage i kulturelle og sociale arrangementer.

Yderligere information

På Europa-Kommissionens hjemmeside findes yderligere oplysninger om Erasmus intensive sprogkurser.

Ansøgning om afholdelse af EILC

Videregående uddannelsesinstitutioner, der har et Erasmus University Charter, og organisationer, der er specialiseret i sprogundervisning, kan søge om tilskud til at afholde intensive sprogkurser i sommeren 2012 eller vinteren 2013.

Ansøgningsfristen er den 3. februar 2012.

Åbn ansøgningsskemaet for 2012/13. Det udfyldte ansøgningsskema skal sendes til UI både med post og pr. mail.

Kontakt

For flere oplysninger, venligst send en mail til: nah@iu.dk

I Styrelsen for Universiteter og Internationalisering varetages arbejdet med EILC af Nelly-Ann Hansen Piton.

Sidst opdateret: 07/02 2012
Projektkort logo