
Erasmus intensive programmer (IP)
Videregående uddannelsesinstitutioner, der har et Erasmus University Charter, kan søge om tilskud til at udvikle og afholde intensive programmer (IP), dvs. fælles studieforløb af kortere varighed.
Erasmus-institutioner fra mindst tre forskellige lande har mulighed for at gå sammen om at udvikle og afholde et fælles studieforløb med deltagelse af op til 20 undervisere og 60 studerende. Disse intensive programmer kan vare 2-6 uger.
Et intensivt program kan enten afholdes som en enkeltstående aktivitet eller gentages over et begrænset antal år.
Formål
Formålene med et intensivt program er:
- At fremme effektiv og international undervisning i specialiserede emner, som ellers ikke, eller kun på få universiteter, ville blive undervist
- At gøre det muligt for studerende og undervisere at arbejde sammen i internationale grupper og dermed drage fordel af specialiserede lærings- og undervisningsforhold, som ikke findes på den enkelte institution, samt at give nye perspektiver på det område, som bliver studeret
- At give undervisere mulighed for at udveksle syn på indholdet af undervisning og curriculumtilgange samt at afprøve nye undervisningsmetoder i et internationalt læringsmiljø
Følgende elementer vægtes derfor:
- Intensive programmer som er nyskabende indenfor undervisningstilbud, kompetenceudvikling, udvikling af curriculum etc.
- Intensive programmer, hvor antallet af studerende pr. underviser sikrer et aktivt undervisningsmiljø og understøtter udviklingen af det fælles studieindhold.
- Giver studerende bevis for fuld anerkendelse fra de deltagende institutioners side(ECTS).
- Har en stærk tværfaglig orientering og sikrer samarbejde mellem studerende fra forskellige faglige discipliner.
- Udnytter IKT-værktøjer i forbindelse med forberedelsen og opfølgningen af det intensive program og herved medvirker til at skabe et bæredygtigt læringssamfund på det pågældende fagområde.
- Udover fokus på fagligt relaterede kompetencer vægtes også udviklingen af tværgående kompetencer.
Yderligere oplysninger
På Europa-Kommissionens hjemmeside kan I finde yderligere oplysninger om, hvilke formål, prioriteringer og formelle krav der gælder for afholdelsen af intensive programmer.
Ansøgningsfrist
Næste ansøgningsfrist er den 9. marts 2012.
Kontakt
For flere oplysninger, venligst send en mail til: videregaendeuddannelse@iu.dk
Intensive programmer i Danmark
Styrelsen for International Uddannelse har udfærdiget et kompendium over intensive programmer, som har modtaget støtte i årene fra 2008 til 2011. Du kan her læse nærmere om de enkelte projekter.
Hent kompendium
Erasmus IP 2010-11




