Videre til indhold | Videre til menunavigation

llp

Multilaterale projekter og netværk

Videregående uddannelsesinstitutioner, der har et Erasmus University Charter, kan ansøge om tilskud til multilaterale projekter og netværk. Tilskud til disse projekttyper skal søges direkte hos EU-Kommissionen.

For at understøtte udviklingen i den videregående uddannelsessektor på europæisk plan giver EU-Kommissionen tilskud til projekter, hvor Erasmus-partnerinstitutioner fra flere lande arbejder sammen. Der findes to forskellige typer af Erasmus-projekter: Multilaterale projekter og multilaterale netværk.

Multilaterale projekter

Erasmus-partnerinstitutioner og evt. virksomheder fra minimum tre lande kan få tilskud til projekter, der varer mellem 2 og 3 år og bidrager til udvikling i den videregående uddannelsessektor. Projektet skal dreje sig om ét af følgende områder:

  • Samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner og virksomheder 

  • Social integration i videregående uddannelser, dvs. styrkelse af adgang og gennemførelse af underrepræsenterede gruppers deltagelse i videregående uddannelse 

  • Mobilitetsstrategier og fjernelse af hindringer for mobilitet inden for videregående uddannelse, herunder projekter om IKT, udvikling af mobilitetsvinduer og underviseres betydning for udgående mobilitet   

  • Støtte til moderniseringsdagsordenen for videregående uddannelse, herunder reform af læseplaner (udvikling af parallelle og fælles grader), forvaltnings- og finansieringsreformer

  • Fremme af ekspertise og innovation på videregående uddannelser, herunder projekter der handler om videntrekanten, dvs. sammenkædning af uddannelse, forskning og innovation.

Multilaterale netværk

I EU-Kommissionen kan videregående uddannelsesinstitutioner også søge om tilskud til at danne såkaldte akademiske netværk med deres Erasmus-partnere. Netværkssamarbejdet har til formål at samle de bredeste og mest specifikke kompetencer inden for et givet fagområde. Netværkene kan bruges til videndeling, drøftelse af metoder, udbredelse af god praksis samt produktion og fremme af kreativitet og innovation.

Ansøgningsfrist

Tilskud til multilaterale projekter og netværk skal ansøges hos EU-Kommissionen af den koordinerende uddannelsesinstitution. Næste ansøgningsfrist forventes ligger den 2. februar 2012. Det er EU-Kommissionens Executive Agency der forestår ansøgningsrunden til de multilaterale projekter og netværk. Læs mere på Executive Agencys hjemmeside.

Sidst opdateret: 17/10 2011