Videre til indhold | Videre til menunavigation

llp

Ophold for undervisere og andre ansatte

Videregående uddannelsesinstitutioner, der har et Erasmus University Charter, kan ansøge om tilskud til ophold for deres undervisere og andre ansatte, herunder også om ophold i virksomheder.

Under Erasmus-programmet kan der ansøges om følgende typer af ophold for undervisere og andre ansatte:

Undervisningsophold ved partnerinstitution

Undervisere ved videregående uddannelsesinstitutioner kan komme på et undervisningsophold ved en Erasmus-partnerinstitution. Ligeledes kan ansatte fra en samarbejdsvirksomhed inviteres på et undervisningsophold med Erasmus-stipendium. Opholdet skal bestå af minimum 5 undervisningstimer og må maksimalt vare 6 uger. Inden opholdet skal der foreligge et undervisningsprogram, der er godkendt af hjeminstitution og Erasmus-partnerinstitutionen.

Træningsophold ved partnerinstitution

Alle ansatte ved videregående uddannelsesinstitutioner kan komme på studiebesøg eller jobshadowing ved en Erasmus-partnerinstitution. Opholdet skal vare mellem én (fem arbejdsdage) og 6 uger, og der skal foreligge et arbejdsprogram, der er godkendt af hjeminstitutionen og Erasmus-partnerinstitutionen.

Træningsophold i virksomheder

Alle ansatte ved videregående uddannelsesinstitutioner kan komme på et ophold i en europæisk virksomhed, som den ansattes institution har et samarbejde med. Opholdet skal vare mellem én (fem arbejdsdage) og 6 uger og kan fx omfatte følgende aktiviteter:

  • træningsophold
  • seminarer og workshops
  • kurser  

I forbindelse med træningsophold i en virksomheden skal der foreligge et arbejdsprogram, der er godkendt af hjeminstitutionen og virksomheden.

Ansøgningsfrist

Uddannelsesinstitutionerne kan ansøge om tilskud til alle typer af ophold for undervisere og ansatte hos Styrelsen for International Uddannelse én gang om året.

Ansøgningsfristen er den 9. marts 2012.  Hent ansøgningsskemaet for 2012-13.

Sidst opdateret: 06/02 2012
Projektkort logo