
Ansøgningsskema
Grundtvig Læringspartnerskaber
Ansøgningsskema
Ved at højreklikke på linket til ansøgningsskemaet herunder kan det downloades på computeren, hvorefter der kan arbejdes i skemaet.
Ansøgningsskemaet til Grundtvig Læringspartnerskaber 2013 er endnu ikke klar.
Koordinatoren skal indsende ansøgningen online
Det er koordinatoren af partnerskabet, der skal indsende ansøgningen online.
Samtidig er det koordinatoren, der sørger for at gemme og maile en pdf-fil af ansøgningen til alle partnerne.
Alle skal indsende en printet og underskrevet kopi af ansøgningen
Samtlige partnere (inklusive koordinator) skal udskrive og underskrive deres kopi af ansøgningen og indsende den per post til deres nationale kontor.
Danske institutioner/organisationer bedes desuden medsende et appendix med en kort beskrivelse af jeres institutions/organisations læringsudbud for voksne.
Appendix
Det er vigtigt i forbindelse med vurderingen af jeres ansøgning, at det tydeligt kan læses, hvilken form for voksenlæring I udbyder på jeres institution/i jeres organisation.
Derfor beder vi danske ansøgere venligst vedlægge en kort redegørelse for, hvilke voksne kursister/elever I udbyder læringsaktiviteter til og hvad disse undervises i - medmindre dette helt tydeligt fremgår i selve ansøgningen.
Husk ansøgningsfristen
Ansøgningsfrist er 21. februar 2013 for Læringspartnerskaber, der starter 1. august 2013 og afsluttes 31. juli 2015.
For sent indsendte ansøgninger vil ikke blive behandlet, uanset om koordinatoren eller andre partnere har indsendt rettidigt. Det er derfor vigtigt, at koordinatoren udstyrer alle partnere med pdf-udgaven så tidligt før ansøgningsfristen som muligt, så alle når at indsende rettidigt.
For danske ansøgere: En ansøgning er rettidigt indsendt, hvis hele ansøgningen er indsendt i en kuvert poststemplet senest på ansøgningsdagen.
Det er med andre ord ikke tilstrækkeligt at maile os ansøgningen i en vedhæftet fil og eftersende underskriftsbladet med lederes underskrift.




