
Grundtvig Læringspartnerskaber
Hvad er et læringspartnerskab, og hvad skal det bruges til?
Som navnet antyder, er der tale om partnerskaber til fremme af voksnes læring – dette forstået som nye læringsmuligheder for såvel voksne kursister som for deres undervisere.
Konkret er et læringspartnerskab rammen om et samarbejdsprojekt mellem mindst 3 partnere fra 3 forskellige lande, gerne flere. En af deltagerne skal være koordinator for projektet, og de øvrige er partnere.
Læringspartnerskaber sigter specielt på samarbejde mellem mindre organisationer, der arbejder med voksenuddannelse og folkeoplysning, og som måske har begrænsede erfaringer med tværnationalt samarbejde.
Et læringspartnerskab kan omhandle organisatoriske, pædagogiske eller faglige temaer af fælles interesse og skal gennem udveksling af erfaringer, metoder og gode eksempler fremme kvalitet og perspektiv i voksnes uddannelse og læring.
Aktive deltagere i samarbejdet vil typisk være undervisere, vejledere, ledere og voksne kursister.
I menuen til venstre finder du Ansøgervejledning mv. til Grundtvig Læringspartnerskaber.
Lær mere om Grundtvig-programmet på EU-Kommissionens hjemmeside.
Rigtig gode råd om igangsættelse, gennemførelse og spredning af resultater ifm. læringspartnerskaber kan du finde ved at klikke dig ind på de værdifulde QAS-manualer og Grundtvig Navigator.




