Videre til indhold | Videre til menunavigation

llp

Grundtvig Tematiske Netværk

Formål og temaer

Formålet med netværkene er at styrke båndet mellem alle, der beskæftiger sig med læringsaktiviteter for voksne inden for et bestemt tematisk område. Et tematisk netværk er et forum eller en fælles platform for diskussion og udveksling om centrale spørgsmål, udarbejdelse af politikker og/eller forskning inden for det tematiske område, således at aktiviteternes kvalitet højnes i hele Europa og opnår større synlighed. Et tematisk netværk kræver deltagelse af et stort udsnit af europæiske lande.

Ansøgervejledning og -ansøgningsskema

Du kan finde nærmere information i EU-Kommissionens årlige indkaldelse af ansøgninger (Call for Proposals). Bemærk at kun projekter, som beskæftiger sig med de 5 prioriterede områder, der beskrives i indkaldelsen (se under 'Innovations 2011'), vil kunne opnå støtte.

Til orientering:
Direkte link til oversigt over tidligere støttede netværk

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 2. februar 2012.

Yderligere information

Det er EU-Kommissionens Executive Agency i Bruxelles, der informerer om og følger Grundtvig Netværk.

Se mere om Grundtvig programmet på EU-Kommissionens hjemmeside

Politiske dokumenter

De politiske dokumenter, som støtter udviklingen af voksnes læring i Europa, og som Grundtvig-programmet hviler på, kan du finde på EU-Kommissionens hjemmeside om voksnes læring.

Grundtvig programmet i Danmark og forberedende besøg

I Danmark varetager Styrelsen for Universieteter og Internationalisering information og administration af de dele af Grundtvig-programmet, som vedrører de decentrale programdele, dvs. Grundtvig Læringspartnerskaber, Workshops, Volontørprojekter for seniorer, efteruddannelsesophold, assistentophold o.l. i udlandet. Se beskrivelsen af disse decentrale programdele i menuen til venstre.

Du kan hos Styrelsen for Universiteter og Internationalisering også søge tilskud til et forberedende besøg for at afklare mål og indhold i en kommende projektansøgning eller et netværk.

Kontaktpersoner i Styrelsen for Universiteter og Internationalisering er Frederik Carsten Pedersen: tlf. 7231 8892, mail: fiks@iu.dk og Annemarie Holm - tlf: 7231 8890, mail: amh@iu.dk

Sidst opdateret: 22/12 2011
Projektkort logo
Kontakt Grundtvig

Annemarie Holm
Email: amh@iu.dk
Tlf.: 7231 8890

Frederik Carsten Pedersen
Email: fiks@iu.dk
Tlf.: 7231 8892