Videre til indhold | Videre til menunavigation

llp

Vidensudviklingsprojekter

Vidensudviklingsprojekter er en ny projekttype i Leonardo da Vinci programmet, der skal bearbejde og videreudvikle de resultater, som tidligere projekter har opnået.

Formål

Ideen med vidensudviklingsprojekter er at udnytte de resultater, der er udviklet i tidligere i Leonardo da Vinci projekter og/eller andre projekter. Sigtet er at overføre viden fra et område eller sektor til et andet. Derfor benævnes denne projektform på engelsk, transfer of innovation.

Projekterne skal enten arbejde på mere effektivitet og bedre resultater ved at tilpasse og bearbejde innovativt materiale, eller på at integrere viden og resultater fra tidligere projekter i erhvervsuddannelser og virksomheder. Eksempelvis kan det være en model for kompetenceafklaring, der er udviklet inden for møbelindustrien, som ønskes overført til transport- eller metalindustrien. Det kan være brugen af mobil læring udviklet i Irland til brug for erhvervsskoler i Danmark. Eller det kan være en pædagogisk metode for danske slagteriuddannelser, der skal implementeres i slagteriuddannelsen i Baltikum. Det kan også være en metode til vejledning af social- og sundhedselever, der er behov for i handelsuddannelserne i Sydeuropa.

Prioriteter 

Der lægges vægt på, at ansøgningerne handler om emner, der har fælles europæisk interesse. Derfor er der til ansøgningsrunde 2012 valgt seks prioriteter, som projekterne skal gennemføres indenfor:

  • Fremme af samarbejdet mellem erhvervsuddannelserne og arbejdslivet

  • Støtte til grund- og videreuddannelse for lærere, undervisere, tutorer og ledere på erhvervsuddannelsesinstitutioner

  • Fremme af tilegnelsen af nøglekompetencer på erhvervsuddannelsesområdet

  • Udvikling og overførsel af mobilitetsstrategier på erhvervsuddannelsesområdet

  • ECVET for gennemskuelighed og anerkendelse af læringsresultater og kvalifikationer

  • Forbedring af kvalitetssikringssystemer på erhvervsuddannelsesområdet

Se kommissionens beskrivelse af årets prioriteter

her.

 

I Styrelsen for Universiteter og Internationalisering varetages vidensudviklingsprojekter under Leonardo af Nils Kruse,  tlf. 72318932, Katrine Kruse, kak@iu.dk tlf. 72318933 og Iben Böhling With, tlf. 72318924.

Sidst opdateret: 06/01 2012