PIU står for praktik i udlandet, og ordningen giver mulighed for, at praktikopholdet kan blive godkendt som en del af den danske uddannelse, og at der gives økonomisk tilskud til eleven eller til den danske arbejdsgiver.
Der findes to former for udsendelse til udlandet, hvor aktøren er hhv. en skole og en arbejdsgiver:
Informationerne er derfor opdelt til henholdsvis elever, PIU-koordinatorer, for skoleudsendelsesmodellen, og til arbejdsgivere for udstationeringsmodellen. SOSU-elever har altid en dansk uddannelsesaftale og har derfor et særligt afsnit. Se alle undersider i menuen til venstre.
Et PIU-ophold kan finde sted overalt i verden. Dog skal man være opmærksom på Udenrigsministeriets rejsevejledning, med lande, som det frarådes at rejse til af sikkerhedsmæssige årsager. Ca 1000 elever om året benytter sig af ordningen til et længerevarende praktikophold i udlandet.
PIU-koordinatorer på erhvervs- og social- og sundhedsskolerne rådgiver og assisterer både elever og arbejdsgivere, når elever skal til udlandet i praktik.
AER (Arbejdsgivernes ElevRefusion) står for udbetaling af økonomisk støtte. Læs lovgrundlaget bag ordningen.
Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har til opgave at informere elever, arbejdsgivere og erhvervsskoler om PIU-ordningen og at koordinere og udvikle brugen af ordningen.
Yderligere information om PIU-ordningen: email piu@iu.dk