Videre til indhold | Videre til menunavigation

Hvem kan udstationere?

Det kan alle danske arbejdsgivere, private såvel som offentlige, der uddanner lærlinge og elever efter lov om erhvervsuddannelser.

Hvem kan udstationeres?

Elevgruppen omfatter alle elever under erhvervsuddannelse (EUD-elever).

Hvornår?

Udstationeringen kan begynde på et hvilket som helst tidspunkt under uddannelsen. Da et  længerevarende udlandsophold imidlertid forudsætter både modenhed og et godt fagligt fundament, sker de fleste udstationeringer i sidste del af uddannelsesforløbet. Eleven skal dog følge alle skoleperioder i Danmark.

Hvor længe?

Der er ingen øvre tidsgrænse for en udstationering, så den kan i princippet vare hele praktiktidens længde. Eleven skal være udstationeret minimum en måned. Erfaringerne viser, at de helt korte udlandsophold kun sjældent formår "at flytte hegnspæle", hvad angår såvel den faglige som den personlige udvikling hos eleven. Et typisk PIU-ophold er af tre måneders varighed.

Til hvilke lande?

Reglerne om praktik i udlandet giver mulighed for at udstationere elever over alt i verden. Dog ikke i lande, som Udenrigsministeriet fraråder i rejsevejdedningen på www.um.dk

Tilskud til forberedende arbejde

Hvis I har rejseomkostninger m.v. i forbindelse med opsøgning af udenlandsk praktiksted og etableringen af udstationeringsaftaler, kan I få godtgjort 50% af de dokumenterede udgifter til rejse og ophold godtgjort af AER. Tilskuddet skal godkendes inden afrejsen og udgør maksimalt 15.000 kr. årligt pr. arbejdsplads.

Aftaler med udenlandsk virksomhed og elev

Som arbejdsgiver skal virksomheden indgå en aftale med to parter: En ansat lærling/elev og en udenlandsk arbejdsgiver
Sidst opdateret: 21/12 2009