Om at være egnet til praktik i udlandet

Antallet af unge, der henvender sig til vejledere og PIU-koordinatorer for at spørge om mulighederne for praktikophold i udlandet, har været stigende siden ordningens start. Der kan peges på mange faktorer til dette, f.eks.:

• Konstante udmeldinger fra nøglepersoner i erhvervslivet samt mange udtalelser i medierne fra uddannelsesinstitutioner og andre aktører om behovet for arbejdskraft, der kan begå sig internationalt. Krav der også afspejles i avisernes stillingsannoncer.
• En øget vægt på udviklingen af generelle kvalifikationer frem for snævre fagspecifikke. Generelle kvalifikationer som modenhed, selvstændighed og fleksibilitet gør arbejdskraften mere gearet til at klare de mange hurtige omstillinger, som udviklingen forudsætter. Et PIU-ophold er netop med til at styrke de unges generelle kvalifikationer.
• Eksemplets magt, når unge ser andre unge rejse ud.
• PIU-ordningen er gennem stor omtale i medierne blevet langt mere synlig såvel for de unge, som for medierne og erhvervslivet.
  

Det har været en tydelig tendens, at det har været de mest modne og selvstændige elever, der har turdet binde an med et praktikophold i udlandet, men med den øgede fokus på PIU med ordningens udvidelse til at gælde i hele verden, risikerer vi, at elever, der ikke er velfunderede nok, ytrer ønske om et PIU-ophold, måske presset af forældre, kammerater eller højtflyvende karriereplaner. Den udvikling har skabt et behov for en bedre forberedelse af PIU-elever. De fleste elever kan sagtens gennemføre et PIU-ophold, men en solid forberedelse kan være nøglen til et succesfuldt ophold.

Forudsætninger for et PIU-ophold

For langt størstedelen af PIU-eleverne bliver praktikopholdet i udlandet et vigtigt og udbytterigt minde for livet. En lille fåtal af elever må afbryde opholdet, fordi de ikke har været klar til de vanskelige udfordringer, som et PIU-ophold også rummer. Kun egnede elever bør tage på praktikophold i udkandet og en vurdering af elevens egnethed er derfor en væsentlig opgave for PIU-koordinatorerne. Nedenunder findes inspiration til det vanskelige arbejde med at vurdere elevers egnethed til et PIU-ophold.

Sproglige forudsætninger
Sprog er sjældent den største barriere i et PIU-ophold. De fleste udenlandske arbejdsgivere er imponerede over de danske elevers sprogkundskaber, og selvom eleverne langt fra er flydende, lærer de hurtigt at begå sig, når de bliver tvunget ud i at tale et andet sprog på praktikstedet i udlandet. Der findes mange eksempler på elever, der er rejst til lande stort set uden kendskab til sproget, eksempelvis til Holland, hvor de i starten har klaret sig med en blanding af engelsk, tysk, dansk og kropssprog. Hen ad vejen har de så udviklet kundskaber i hollandsk. Det er selvfølgelig en god ide for eleven at forberede sig gennem tekster, lydbånd, samtale med mere før afrejse.

Faglige forudsætninger
Der er ingen grund til at undervurdere elevernes faglige forudsætninger. Udenlandske arbejdsgivere giver generelt en meget positiv evaluering af de danske elever og tilbyder sig ofte som praktikvært for nye elever, når de har haft en dansk elev. En god strømpil i vurderingen af elevens faglige forudsætninger findes ved at kigge på, hvorledes eleven klarer sig på skolebænken derhjemme og på elevens aktivitetsniveau og engagement i uddannelsen.

Personlige forudsætninger
Personlige forudsætninger er meget svære at vurdere, og man tager let fejl. Frembrusende selvsikre elever kan måske have svært ved at tilpasse sig en anderledes virksomhedskultur i Tyskland eller Storbritannien, mens "stille piger" ofte besidder nogle egenskaber - udholdenhed, høj frustrationstærskel, selvdisciplin, tilpasningsevne - som er nøglekvalifikationer i PIU-sammenhæng. Eventyreren, der hele tiden skal bryde grænser, og tryghedsnarkomanen, der bryder sammen, når de faste rammer forsvinder, er ikke ideelle PIU-kandidater.

I vurderingen af elevens personlige forudsætninger for at kunne klare et PIU-ophold, vil det være værd at lægge mærke til en række personlige egenskaber:

• en evne til at bygge netværk omkring sig
• vedholdenhed
• tolerance
• initiativlyst
• fysisk og mental styrke
• en høj frustrationstærskel
• en evne til at kunne leve med usikkerhed (at ikke alt er, som det plejer)
• en stærk indre motivation til at gennemføre et ophold i udlandet
  

Det er alt sammen egenskaber, der i meget høj grad udvikles under et længerevarende udlandsophold. Men bunden skal altså være lagt i forvejen, hvis opholdet skal have et vellykket forløb.

Omvendt er det problematisk, hvis eleven

• mangler selvtillid i udpræget grad
• har vanskeligt ved at begå sig blandt andre
• er indesluttet
• har en lav frustrationstærskel
• er let at provokere
• har et stort behov for social selvhævdelse
• primært har sin motivation udefra (pres fra om-verdenen)
  

Denne checkliste er naturligvis ikke fuldkommen, og ofte er det svært for PIU-koordinatoren at vurdere elevens personlige forudsætninger. Det er en god ide at tale med lærere, der kender eleven godt og under vejledningen spørge tæt ind til motiverne bag elevens ønske om et PIU-ophold. Er de resultatet af en indre motivation eller af en ydre motivation skabt af deres omgivelser? Andre forhold, der kan bruges i vurderingen, er:

• om eleven tidligere har været væk hjemmefra over en længere periode
• har han eller hun nogle fritidsinteresser, som de også vil dyrke i udlandet
• har eleven opbakning fra sine forældre
  

Det er en stor udfordring for PIU-koordinatorerne at vurdere elevens egnethed. Heldigvis afgør eleverne ofte selv, hvorvidt de er egnede til et praktikophold i udlandet. Især når de via en grundig information kommer til at tænke over, at et PIU-ophold også kan rumme perioder med kedsomhed og ensomhed. Forberedelsesaspektet er således et betydningsfuldt element i PIU-arbejdet, som man ikke bør overse eller nedprioritere.

Motivering og forberedelse

Motiveringen omhandler den proces, der går ud på at informere samtlige af skolens elever om muligheden for et PIU-ophold og at få det til at fremstå som et reelt tilbud til den enkelte elev. Forberedelsen er den proces, der sker med de elever, der har meldt sig til et PIU-ophold. Motiveringen er bred og finder sted over en lang periode, mens forberedelsen er mere specifik og finder sted over en afgrænset periode.

Motivering er nødvendig
De fleste unge finder muligheden for et praktikophold i udlandet ganske attraktiv. Alligevel falder langt størstedelen fra, når de står overfor et konkret tilbud om et PIU-ophold. I en ung alder kan det være svært at overskue at skulle være væk fra venner, kæreste og familie i en længere periode. Et PIU-ophold kan i teorien virke fascinerende, men i praksis uoverskueligt. Derfor er motivering af eleverne nødvendig, hvis vi skal hjælpe dem, der har lysten men ikke helt kan overskue konsekvensen. En væsentlig del af motiveringen består af oplysning om, hvad et praktikophold i udlandet egentlig er, således at det ikke kommer til at stå som et spring ud i det store sorte tomme rum.

Motivering skal ske tidligt
Erfaringerne viser tydeligt, at hvis skolerne allerede på et tidligt tidspunkt informerer eleverne om PIU-ordningen og samtidig bakker interesserede op med vejledning og praktisk bistand, kan de skabe et højt aktivitetsniveau på PIU-området. Hvis man derimod ikke engagerer sig i motivering af eleverne, bliver PIU heller ikke et reelt tilbud til eleverne på skolen.

Tidligere PIU-elever er et stort aktiv i motiveringen
Sandsynligvis det mest effektive redskab i motiveringen af elever er at benytte sig af tidligere PIU-elever. Ved at holde informationsmøder, hvor en elev fortæller om sine erfaringer og sit udbytte fra et praktikophold i udlandet, får man præsenteret eleverne for et "førstehåndsvidne", som de i langt højere grad kan identificere sig med og som taler de unges eget sprog.

Hvis der ikke er tidligere eller nuværende elever på skolen med PIU-erfaringer, kan du kontakte PIU-medarbejderne i Styrelsen for International Uddannelse, der vil være behjælpelig med at formidle kontakten til elever, der har været af sted.

Forberedelsen: Fem forskellige aspekter

Der findes ikke en opskrift på, hvordan man bedst griber forberedelsesprocessen an - der findes mange. Forberedelsens struktur og indhold er betinget af en række variable faktorer såsom længden, typen af elever, værtslandet, sammenhængen - og ikke mindst økonomien, den tid, der er til rådighed samt den til rådighed værende ekspertise. Men grundlæggende kan man skelne mellem 5 forskellige aspekter af forberedelsesprocessen:

• Sproglig forberedelse
• Faglig forberedelse
• Kulturel forberedelse
• Praktisk forberedelse
• Personlig/psykologisk forberedelse

Opdelingen i disse 5 kategorier af forberedelse er til dels kunstig, idet der er overlapninger og gli-dende overgange imellem dem - som det også vil fremgå af nedenstående, hvor der er knyttet et par beskrivende kommentarer til hver af disse 5 aspekter, som også er uddybet i Forberedelseshåndbogen.

Den sproglige forberedelse
Udvikling af sproglige kvalifikationer kræver længerevarende systematisk træning. Man kan dog øge elevens sproglige parathed ved at indøve ordforråd og vendinger, som eleven kan få brug for i starten af sit ophold. Samtaleøvelser og lydbånd kan anvendes. Det er en god ide at indøve de mest almindelige fagudtryk, som eleven vil få brug for på sin udenlandske arbejdsplads. Styrelsen kan henvise til relevant materiale.

Faglig forberedelse
Ofte vil arbejdsopgaverne og arbejdsredskaberne på en dansk og en udenlandsk arbejdsplads minde meget om hinanden, men der kan alligevel være store forskelle. Måske er faggrænserne forskellige, og virksomhedskulturen på for eksempel en tysk arbejdsplads vil sandsynligvis forekomme eleven at være mere formel, end han eller hun kender det hjemmefra.

Kulturel forberedelse
Kulturel forberedelse betyder, at eleven ofrer tid på at sætte sig ind i praktiklandets kultur og normer. Det kan dreje sig om de store linjer i historien og kunsten, men det centrale er alle de små dagligdags forskelle i hverdagen samt at forholde sig åbent til de stereotypiske forestillinger, som man måtte have om det pågældende land. Der er mange små ting i hverdagskulturen, der adskiller sig fra land til land. Eleverne skal måske forberede sig på, at man ikke er dus med ens nærmeste foresatte i en tysk virksomhed, at man skal være lidt mere formelt klædt på i et engelsk kontor, eller at sydeuropæiske virksomheder ikke forventer den samme selvstændighed og modenhed af de unge elever, som danske virksomheder vil gøre. Alt sammen små men centrale detaljer, der kan lette overgangen til en anden kultur.

Praktisk forberedelse
Her gælder det om at få alle de praktiske detaljer på plads - orientere eleven om, hvad der skal gøres i forbindelse med for eksempel

• Ansættelsessamtale
• Forhåndsgodkendelse
• Rejse
• Sygesikring
• Ulykkes- og ansvarsforsikring
• Arbejdsskadeforsikring
• Arbejds-og opholdstilladelse
• AER-støtten
• Skoleperioder
  

Det er ikke det samme som at gøre alting for dem - det er elevens eget ansvar at få tingene bragt i orden; men med den nødvendige rådgivning og vejledning fra PIU-koordinatoren. Men hvis de ikke selv kan finde ud af at arrangere rejsen til udlandet, kan de heller ikke klare 6 måneder eller mere på egen hånd derude.

Personlig/psykologisk forberedelse
Hvis eleven føler sig godt sprogligt, kulturelt, fagligt og praktisk velforberedt er der etableret nogle faste rammer, der styrker eleven på det personlige/psykologiske plan. Der er imidlertid andre aspekter, som det kan være tjenstligt at forberede eleven på. Såvel fra PIU-sammenhæng som fra andre sammenhænge, hvor mennesker skal på et længerevarende arbejds- eller uddannelsesophold i udlandet, har man erfaret, at mange efter en periode på ca. 3-4 uger render ind i en mindre krise. Når nyhedens fascination har lagt sig og rutinen har meldt sig, samtidig med at man måske mærker savnet af venner, kæreste og familie, overvejer mange seriøst at droppe opholdet. Det er vigtigt, at eleverne er forberedt på, at det er en normal reaktion, og at næsten alle kommer ud af dødvandet på en positiv måde.

Man kan forberede eleven på, at det er vigtigt allerede fra dag 1 at forsøge at bygge et socialt netværk op. Spiller man fodbold i Hanstholm FC eller går man til folkedans i forsamlingshuset i Maribo, kan man sagtens melde sig ind i Trondheim United eller gå til flamenco i Sevilla. Det er vigtigt, at eleven ikke murer sig inde på sit eget værelse, men derimod er åben og kontaktsøgende. I det hele taget kan det være sundt at udfordre eleven lidt ved at konfrontere ham eller hende med spørgsmålet, "hvad nu hvis det eller det problem opstår". Det skal selvfølgelig gøres uden at male fanden på væggen, men det kan være sundt, at eleven er klar over, at der altså også opstår nogle personlige og sociale udfordringer i løbet af et praktikophold i udlandet og får nogle redskaber til at imødekomme dem.

Forberedelse - hvordan

Forberedelse kan køres som et koncentreret forløb af f.eks. en uges varighed, eller kan gennemføres som et længerevarende forløb alt efter omstændighederne.

Undervisningsministeriet har som FoU-publikation udgivet en håndbog i forberedelse til praktikophold i udlandet. Bogen "Forberedelse til praktikophold i udlandet" er skrevet på baggrund af erfaringer opsamlet i CEPU og PIU-Sekretariatet, to tidligere strukturer på PIU-området. Den er først og fremmest rettet mod PIU-koordinatorerne, som kan bruge den som et praktisk redskab i forbindelse med den faglige, kulturelle, personlige og praktiske forberedelse. Bogen kan rekvireres fra Undervisningsministeriets Forlag tlf. 3392 5220 eller hentes på Undervisningsministeriets hjemmeside.