Videre til indhold | Videre til menunavigation

Hvordan påvirker en udstationering mit ansættelsesforhold?

Du er stadig omfattet af din danske elevkontrakt.

Når du bliver udstationeret, er du stadig omfattet af din danske elevkontrakt. Det vil sige, at din danske arbejdsgiver har ansvaret for at det faglige indhold i praktikken lever op til kravene i uddannelsen så du kan nå de mål der er sat for den enkelte praktikperiode, og at du bliver lønnet efter dansk overenskomst. Din danske og udenlandske arbejdsgiver indgår en kontrakt, der præciserer dine løn- og arbejdsforhold.

Din arbejdsgiver går glip af din arbejdsindsats i den periode, hvor du er i udlandet, men til gengæld får du andre kvalifikationer end du ellers ville have fået, og de kommer også arbejdsgiveren til gode. De kan f.eks. være et godt kendskab til og forståelse for andre kulturer, personlig selvstændighed, modenhed, udadvendthed, ansvarlighed og tolerance. Endelig får du et fagligt og sprogligt udbytte af dit udenlandske praktikophold, du ikke ville have fået, hvis du havde taget alle dine praktikperioder i Danmark.

Sidst opdateret: 12/05 2009