Ecco-sko i Dublin

Jeg er en pige på 21 år der netop er kommet hjem fra et års udenlandsophold under PIU-ordningen. Siden 28.07.02 og frem til 01.08.03 har jeg været ansat som salgsassistent i Ecco i Dublin. Hjemmefra havde jeg selvfølgelig en del forventninger til opholdet. Først og fremmest var det en stor udfordring at flytte til udlandet i et år – ville det kunne hænge sammen sådan rent økonomisk, ville jeg lide af hjemve osv. Derudover glædede jeg mig meget til at lære sproget og til at se forskellen på kulturen mellem Danmark og Irland – ville det være anderledes at arbejde i forretning i Irland end i Danmark?

For mig var det heldigvis forholdsvist nemt at flytte til Dublin, eftersom jeg kunne overtage Eccos tidligere danske elev Janni Haunstrups bolig. På denne måde slap jeg for at bruge både tid og kræfter på at finde bolig selv, samtidig med at jeg fik en masse nyttige informationer omkring livet i Dublin. Det var virkelig en kæmpe hjælp.

En svær start

Angående mit arbejde havde jeg det meget svært i starten. Janni havde været den første danske pige i Ecco, og de havde nydt at se hende udvikle sig og holdt utrolig meget af hende. Fordi jeg så også var dansk, og skulle overtage Jannis arbejde, blev jeg hele tiden sammenlignet med hende. - Sådan plejede Janni ikke at gøre.... osv.

Derudover fik jeg i starten også en del kommentarer fra kunderne pga. min grammatik som selvfølgelig fortalte dem at jeg ikke var fra Irland. Nogle var ligefrem så ubehøvlede at de i hvert fald ikke ville ekspederes af mig, for jeg kunne da umuligt vide noget om skoene! Det var lidt hårdt at få kastet i hovedet når alting var så nyt. Men med tiden blev det meget bedre: Jeg talte flydende engelsk med Dublin-accent, og mange kunder roste mit sprog. Det er også blevet til mange interessante og sjove samtaler med kunderne når de ivrigt vil høre hvor i verden jeg kommer fra.

Mødet med et katolsk samfund

Eftersom Irland er et katolsk land, er der på nogle områder store forskelle mellem dansk og irsk kultur, men det er ikke noget jeg har mærket synderligt på arbejdspladsen, kun engang imellem når jeg havde samtaler med min 40 år ældre kollega. Vores holdninger var ofte utrolig forskellige, så det er blevet til nogle vældige diskussioner, men jeg er glad for at jeg ikke skulle lægge en masse kræfter i at indpasse mig deres kultur, det ville have været for stor en omvæltning.

Angående boligsituationen er det meget godt at vide hjemmefra at der er stor forskel på standard og pris i henholdsvis Danmark og Irland. I Irland er huslejen nemlig meget højere end i Danmark – samtidig med at standarden er en del lavere. Derfor skal man være opmærksom på at det ikke er en selvfølge med centralvarme i huset/lejligheden, og at inventaret kan være lettere slidt og umatchende.

Personlig udvikling

Personligt har jeg udviklet mig meget på dette år, taget de gode tider med de dårlige for selvfølgelig har det ikke altid været lutter lagkage. Husleje, regninger, mad og toiletpapir skal man pludselig selv til at betale, hvilket nogle gange virkede ret så uoverskueligt når over halvdelen af min løn gik til husleje. Men jeg overlevede – pasta og ketchup er slet ikke så ringe engang imellem. Så jeg har virkelig lært hvad det vil sige at leve på et stramt budget, og det tror jeg er meget sundt at have prøvet.

Derudover har jeg fået et helt utroligt forhold til mine forældre og nærmeste venner. Når man bor så langt væk, kan man ikke bare lige komme forbi eller fatte knoglen (det er for dyrt), hvis man har brug for at snakke. Jeg har lært ikke at tage nogen for givet, hvilket man hurtigt kan komme til når man har familie og venner omkring sig hver dag. Jeg har heller ikke rigtig lidt af hjemve, men mine forældre har også været gode til at ringe når jeg lige havde brug for at snakke lidt.

Derudover har mine veninder været utrolig trofaste brevskrivere. Det betyder meget at komme hjem efter en lang arbejdsdag og finde brev fra veninden inden for døren.

Spring ud i det!

Jeg vil klart anbefale andre at blive PIU-elever. Det er en rigtig god måde at komme ud at rejse på, og man lærer så ufattelig meget om sig selv. Derudover har tilskuddene fra AER virkelig været en stor hjælp, jeg kunne i hvert fald ikke have klaret mig uden! Når det er sagt, skal man altså også regne med at der kan blive lidt tumult, det tager lang tid at falde til i et andet land når man samtidig starter nyt arbejde. Man skal også gøre op med sig selv om man kan klare det rent følelsesmæssigt, familie og venner er altså ikke lige rundt om hjørnet.

Men for mig har det helt sikkert været et lærerigt år, et af de bedste i mit liv og jeg fortryder ikke et sekund af det.

Hvordan ser mine fremtidsudsigter så ud? Efter et år i butik har jeg virkelig fundet ud af at det ikke lige er den vej jeg vil gå. Der er simpelthen ikke nok udfordring i det for mig. Men jeg elsker tøj og moden i det hele taget, så jeg har besluttet mig for at læse til markedsføringsøkonom, hvorigennem jeg har mulighed for at blive textilindkøber. På den måde får jeg indblik i moden og mere udfordring – samtidig med at jeg får mulighed for at komme ud at rejse i ny og næ. Jeg har valgt først at starte til næste år, da jeg ved det også tager tid at falde til når jeg kommer hjem til Danmark.

Men i det store og hele et succesfuldt år som helt klart har givet mig rygrad. Men selvfølgelig er det også dejligt at komme hjem - There is no place like home!