Ild og is og skov

I sommeren 2001 oplevede jeg for første gang i mit liv hvad det vil sige at være hjemmefra mere end 2 uger på charterrejse. Jeg var skovarbejderelev i Island i 3 måneder. Det blev en uforglemmelig oplevelse!

Jeg kan stadig huske at jeg stod på skovskolen og så på billeder fra de forskellige praktiksteder i udlandet. Allerede inden jeg vidste hvor det var, havde billederne fra Island fæstnet sig i mit sind, og jeg vidste bare at hvis jeg overhovedet skulle af sted, så skulle det være dertil. Jeg spurgte min danske praktikvært, skovfoged Hans Jørgen Stoltz fra Odsherred Statsskovdistrikt, og fik et OK fra ham. Og der var jeg heldig, for det er absolut ikke alle elever der 'får lov' til at tage et praktikophold i udlandet.

Desværre hersker der i dag stadig en forestilling om at det koster praktikværten penge og arbejdskraft, hvilket ikke er aktuelt. Og jeg har hørt om flere ansøgere der har fået afslag på udenlandspraktik med den begrundelse. Uddannelsesinstitutionen er dog altid behjælpelig med oplysninger om regler og tilskud mm, så det er et godt sted at hente støtte. Da Jørgen havde sagt OK, sendte jeg en skriftlig ansøgning til praktikværten på Island, Distrikt Forrester Thor Thorfinnsson. Og endnu engang tilsmilede lykken mig da jeg fik ”ja” fra Island. Jeg rejste fra Danmark d.27/04-2001.

Når jeg bliver bedt om at beskrive mit praktikophold på Island søger mit blik mod horisonten og min mund former sig i et smil, så godt var det! På Island blev jeg mødt med utrolig stor gæstfrihed, nysgerrighed og varme. Min islandske færd skulle vise sig at blive en oplevelse for livet.

Intet fælles sprog i starten

De af mine kolleger, Jôn Thor og Steine, som jeg primært skulle arbejde sammen med, talte kun islandsk, og det meste af tiden var der ikke nogen til stede der kunne oversætte for os.

Til trods for det så har jeg talt med  Jôn og Steine om alt imellem himmel og jord, og vi har tit og ofte grinet sammen. Men det tog også sin tid. Først skulle genertheden over det manglende fælles sprog overvindes, og det var ikke altid lige let at forstå hinandens tegn og fagter, hvilket i høj grad bi-drog til morskaben. Men som jeg lærte mine kolleger at kende, og visa versa, begyndte alt langsomt at gå nemmere og nemmere. Det fremmede sprog blev mere og mere velkendt, og jeg lærte mig efterhånden sproget til husbehov.

Arbejde og fritid

Arbejdsopgaverne var varierende og særegne for Island, men muligheden for at læse og lære gjorde at jeg i dag har en betydelig viden om skovbrug i Island, og derigennem også en mulighed for at sætte dansk skovbrug i relief. Jeg har opnået et fagligt aspekt som jeg ikke ville have hvis jeg ikke havde været af sted.

Min fritid blev brugt på at udforske landet i al sin pragt. Jeg var så heldig at have min bil med mig, og ikke før i historien har 'såen bette bil' fået så mange 'tæsk' på de islandske veje. Jeg har besteget vandfald, set gletchere, drevet heste og mange mange andre ting. Jeg kan i dag til fulde tilslutte mig H.C. Andersen og Kronprinsen når de siger: ”At rejse er at leve”.

Dele ud af erfaringerne

Da jeg kom hjem til Danmark, skovparten og Skovskolen igen var jeg fyldt til randen med indtryk. Jeg havde et stort behov for at give noget af alt det gode videre, at få andre til at tage af sted på praktikophold i udlandet, og derfor lavede jeg bl.a. en PowerPoint-præsentation til brug for Skovskolen når de holder informationsaftener om netop dette. Min præsentation endte med at blive så god at min skovfoged foreslog at vi afholdt en 'Islands-aften' på Odsherred Naturskole. Det blev en stor succes som førte flere foredragsaftener med sig. Mit ønske om at videregive en god oplevelse blev ikke blot opfyldt, men gav i sig selv mulighed for yderligere læring og erfaring. Noget jeg aldrig kunne have forudset.

Min udenlandspraktik har bragt så meget godt med sig, men man må ikke glemme at man i høj grad selv er med til at afgøre om noget skal ende som succes eller fiasko. Det er vigtigt at man gør sig klart hvad det er man vil opnå med at tage til udlandet, at have en ide om, hvordan man vil gøre det, og hvor man ønsker at det skal ende. Forberedelserne til et sådant ophold betyder meget for hvordan det vil være. Men man lærer noget hele tiden, man vokser med opgaven, og hvis man er rigtig heldig så glemmer man det aldrig igen.

Spring ud i det….det ville jeg gøre.