Mit liv i Manchester

“At rejse er at leve”, så smukt udtrykte HC Andersen det engang, og selvom det i disse dage mest bliver brugt som en kliche, så kan det også beskrives som et af mine mottoer.

Efter en del flakken rundt på må og få i erhvervslivet samt i Grækenland, besluttede jeg mig for at jeg måtte kunne finde en uddannelse der kombinerede mine yndlingsting, nemlig at rejse og møde nye kulturer, samt at hjælpe mennesker. Da jeg hørte om receptionist uddannelsen og dernæst om den internationale linje, var jeg solgt. Det var den perfekte mulighed jeg havde ventet på, så i januar 2001 startede jeg på Silkeborg Hotel- og Restaurantskole.

En ny æra i mit liv var begyndt

I det sidste semester skulle vi på en 3 ugers tur til UK og prøve vores viden af, og se om vi havde valgt det rette fag. Selvom jeg var af den overbevisning at London lå for mine fødder, så fik piben en anden lyd da jeg ankom til det 5-stjernede The Lowry Hotel i Manchester.

Efter at jeg stiftede bekendtskab med Manchester i de 3 uger vidste jeg at dette kunne blive “min” by. Selvom byen kan kategoriseres som en fodboldglad industriby, så rummer den langt mere. Der er masser af spændende muligheder for en dejlig dag ude omkring. Shoppemulighederne er ekstremt gode og bliver udnyttet til fulde.

En af fordelene ved at arbejde herovre er at jeg møder så mange forskellige mennesker hver dag. Jeg får lov til at hjælpe mennesker og gøre dem glade. En anden fordel er at siden The Lowry er det eneste 5-stjernede hotel i Manchester, så kommer der mange celebre gæster, og jeg har fået fuld forståelse for hvordan man skal “meet and greet them”. Blandt andet er jeg en af de heldige der mødte David Beckham før han flyttede til Spanien.

Hver dag har nye opgaver

Mange ord kan beskrive mit job/min hverdag, men det bedste er nok alsidigt. Ikke en dag er magen til dagen før. Altid nye mennesker der har brug for at blive serviceret. I og med at hotellet er 5-stjernet så er standarden høj, og det gælder om at holde hovedet koldt i alle situationer. Både når Jude Law smiler sødt til en i elevatoren eller når Mr. Smith står og skriger af én en søndag formiddag.

Der er meget prestige på spil, mine bosser forventer af os at vi skal være 100% på hele tiden, så vi gør vores bedste. Det betyder at jeg føler at jeg virkelig lærer noget. En anden positiv ting er at janteloven ikke eksisterer i England, så når de roser en lægger de ikke fingrene imellem. Det er dejligt og meget motiverende når man har været til samtale og fået at vide at indenfor det næste år kan man godt regne med at blive forfremmet.

En dejlig hverdag

Det kan være svært at rykke op fra det kendte og trygge hjemland, men har man bare en smule udrejselængsel, så er dette bestemt en god måde at tage af sted på. Man er ikke helt alene, og man har skolen i ryggen. Jeg har også lært at selv om jeg er træt en aften så er det bare med at komme ud og være social, ellers kan det hele godt komme til at gå op i arbejde.

Jeg er en af de heldige der bor sammen med to dejlige mennesker, Kate og Stefan, begge danskere og begge under uddannelse som kok. Det er super at komme hjem til vores lejlighed (“The Danish Camp”), 10 min gang fra hotellet og Manchester Centrum, og være sammen med andre danskere. Det betyder også at vores vennekreds er ekspanderet kraftigt, idet vi er gode til at introducere hinanden for vores kollegaer/venner etc.

Vi taler tit om hvor heldige vi er at vi fungerer så godt sammen. Det var et spil i lotteriet, for vi havde kun førstegangsindtrykket at tage ud fra. Bonussen er at vi er blevet gode venner oveni.

Det kan helt klart være en prøvelse at være væk fra DK, især på mærkedage, men jeg har lært at sætte pris på de små ting, såsom at en sms eller e-mail fra en god ven kan redde hele ens dag.

Alt er ikke rosenrødt, men selvom det hele kan se lidt gråt ud, så ville jeg ikke undvære et minut af det.

En ny verden er blevet åbnet for mig - og det har jeg tænkt mig at udnytte til fulde!