Oktoberfest, orange sofaer og ualmindelig mange pølser

Hejsa Allezusammen!

Så er vi kommet til München og er blevet tyskere! Næsten da… i hvert fald det næste år.

ACHTUNG, ACHTUNG!!! Oktoberfest!!!! Ja, det hører sig til hernede i Bayern! Hvordan skal det forklares? Hmm, først og fremmest masser af øl i literkrus! Som bliver hældt i halsen i masser af kæmpe store øltelte. Udenfor er der masser af karuseller, boder og ikke mindst er der masser af mennesker overalt!!!

Det er så stort at man næsten ikke kan forestille sig det. Der bor normalt 1,3 millioner mennesker i München, og til Oktoberfest er her cirka 6 millioner! Mange er klædt i Dirndl og lederhosen, som er det meget traditionelle bayriske tøj. Og så bliver der ellers bare danset på bordene til de fantastiske hornorkestre, som de så godt kan lide hernede. Og puha, alt det øl de drikker. Ja, vi drikker selvfølgelig bare med af ren høflighed........................

Oktoberfesten varede i 2003 fra den 20. september til den 5. oktober, og vi var dernede næsten hver dag. Derfor er det lidt rart nu hvor det endelig er slut. Så slipper man også for alle de fulde italienere, som altid skal kommentere alle pigerne. Dog betroede en af serveringsdamerne for os, at hun aldrig serverede andet end alkoholfri øl for dem. Flink dame!!

Ellers har vi det rigtig godt. Vi har fået set lidt af byen, både om dagen og om natten. Til hverdag lever vi i vores alletiders møblerede lejlighed – okay, sofamøblerne er orange!!

Vi fandt lejligheden på internettet et par uger inden vi tog afsted, det fungerede heldigvis bare rigtig fint! Vi giver 880 Euro om måneden for 54 kvadratmeter (det svarer cirka til 6.660 kroner), og så får vi halvdelen af huslejen dækket af AER. Hvilket er meget godt, ellers ville vi ikke have råd til at bo her! Men det har vi nu, og vi nyder det i fulde drag!

Jeg er i fuld gang med mit arbejde på det lille forlag ”Publish-Industry”, hvor jeg arbejder med abonnementer og tager et par telefoner. Det er overraskende spændende, og jeg har lært en masse, men selvfølgelig bliver jeg også ind i mellem sat til at lave noget af det mindre spændende arbejde...

Første arbejdsdag var jeg dødnervøs, for alt skulle ligesom bare lykkes der. Ja, så kom jeg selvfølgelig til at tage den forkerte S-bahn, så jeg kom 10 min for sent – FLOT! Hold da helt op, jeg var parat til at løbe hele vejen hjem til Danmark og tryghed! Men det gik selvfølgelig fint resten af dagen.

Der arbejder stort set kun unge mennesker her. Vi har det rigtigt skægt sammen – okay, jeg griner for det meste bare med, jeg fatter ikke så meget af deres jokes og humor.... Ja, så skulle jeg lige spille smart og komme med lidt ironi, for det er jo en yndet form for humor i lille Danmark, men de gloede bare underligt på mig og synes slet ikke det var sjovt. Så faldt det ligesom til jorden.

Puha, mit tyske er ikke lige så godt! Ej, jeg forstår da ret godt, hvad tingene går ud på nu, men i starten var det temmelig svært med sproget, og jeg har da aldrig i mit liv fundet på så mange ord selv før! Men efter et par uger synes man faktisk nærmest at man er verdensmester i at snakke tysk, også selvom jeg ikke havde haft tysk det sidste år på skolen. Man er i hvert fald blevet meget mere modig!

Jeg arbejder fra klokken 8.00 til 17.00 hver dag! Det er en lang dag, men til gengæld har man ingen lektier eller afleveringer til at hænge over hovedet, når man kommer hjem! Ren afslapning.

Vores store skræk, da vi først kom herned, var om vi kunne finde noget mad vi kunne lide. Men faktisk er det gået ret godt. For i supermarkederne er det åbenbart et hit at have et kæmpestort sortiment af ALT! Slik, morgenmadsprodukter, ketchup, pølser(!!), mælk, marmelade. Ja, alt findes bare i 100.000 forskellige varianter i det samme supermarked! Men det gør det faktisk ikke nemmere når man skal handle! Man skal meget ofte læse grundigt på alle etiketterne for at finde ud af hvad det egentlig er! Faktisk kan vi få Arla Buco smøreost og jordbærdmarmelade ”Fra Den Gamle Fabrik” (I ved, den reklame hvor hunden græder).
Vi har også fået ordnet alle de praktiske ting. Det var heller ikke så slemt som vi havde troet. Vi var heldige og brugte kun to timer på at få lavet opholdstilladelse. Andre har brugt fire! Ja, man må finde sig lidt i det tyske bureaukrati!

Ellers går vi og nyder at vi er så mange danskere hernede. Vi er omkring 70 danskere gennem PIU bare i München. Selvom det umiddelbart lyder som om man ikke får lært tysk på grund af det, så er det bare så dejligt at snakke dansk i weekenden. Når man er eneste dansker på sin arbejdsplads, alle omkring dig snakker tysk, og i fjernsynet er alt oversat til tysk, så kan man godt bruge lidt af det man kender så godt. Men på trods af de mange danskere har jeg fået nogle alletiders tyske venner, som jeg er en del sammen med i fritiden og gerne går i byen med.

I er alle sammen mere end velkomne til at besøge os!! Så I kan bare komme forbi! Og tag endelig jeres hund med, hvis I ejer sådan én, for jeg savner sådan at have en hund, og vi bor faktisk lige ved siden af en skov! Please... Egentlig er det her alletiders storby. Her er masser af grønne områder overalt, en minimal mængde af kriminalitet og selvfølgelig et rigtig godt natteliv. Egentlig lever München vældig godt op til sit navn som verdens største landsby. Skriv endelig

Kæmpe knus og Grüß gott fra München!