Videre til indhold | Videre til menunavigation

Tempus

Tempus

Samarbejde inden for videregående uddannelse mellem EU-lande og partnerlande i EU's naboområder, dvs. Vestbalkan, sydlige og østlige nabolande samt Centralasien.

 

Det nuværende Tempus-program, Tempus IV, gælder for perioden 2007-2013.

Der gives tilskud til

  • fælles projekter (Joint Projects) på institutionsniveau, f.eks. om universitetsforvaltning, udvikling af læseplaner og institutionsopbygning.
  • strukturforanstaltninger (Structural Measures), der bidrager til udvikling af det videregående uddannelsessystem i partnerlandene på systemniveau.

Hvis du er interesseret i muligheden for individuelle mobilitetsstipendier, kan du læse mere om det under EU-Kommissionens komplementærprogram External Cooperation Window.

Hvem kan søge?

Kun videregående uddannelsesinstitutioner kan søge om at indgå i samarbejdsprojekter med Tempus-partnerlandene. Hvis institutionen indgår i et projekt, kan unervisere, administrative medarbejdere og studerende herunder søge tilskud til mobilitet.

Ansøgningsfrister

Den næste ansøgningsfrist til Tempus-programmet er 23. februar 2012.

Vejledning og ansøgningsmateriale fra sidste ansøgningsrunde i februar 2011 ligger på EU-kommissionens hjemmeside. Her findes også en række FAQ'er med nyttige oplysninger for ansøgere.

Deltagende lande

Under Tempus kan Danmark og resten af EU-landene samarbejde med:

5 lande i det vestlige Balkan: Sydøsteuropa: Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Montenegro og Serbien

17 lande i EUs sydlige og østlige naboområde: Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Marokko, de palæstinensiske selvstyreområder, Syrien, Tunesien, Armenien, Aserbajan, Hviderusland, Georgien, Moldavien, Rusland og Ukraine.

5 centralasiatiske lande: Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan.

I Styrelsen for Universiteter og Internationalisering er det Annemarie Otteslev, der har ansvar for Tempus, e-mail: ao@iu.dk.

Historie
Tempus-programmet opstod i 1990 kort efter Berlin-murens fald med det formål at understøtte moderniseringen af videregående uddannelse i Central- og Østeuropa. Fra midten af 90’erne blev programmet udvidet til også at omfatte landene i det tidligere Sovjetunionen og det tidligere Jugoslavien. Siden hen er også de sydlige middelhavslande blevet omfattet af Tempus-programmet.

Sidst opdateret: 26/01 2012