Det nuværende Tempus-program, Tempus IV, gælder for perioden 2007-2013.
Der gives tilskud til
- projekter om universitetsforvaltning, udvikling af læseplaner og institutionsopbygning (JEP, Joint European Projects).
- netværksprojekter (SCM, Structural and Complementary Measures), der bidrager til udvikling af det videregeånde uddannelsessystem i partnerlandene.
Hvis du er interesseret i muligheden for individuelle mobilitetsstipendier, kan du læse mere om det under EU-Kommissionens komplementærprogram External Cooperation Window.
Hvem kan søge?
Kun videregående uddannelsesinstitutioner kan søge om at indgå i samarbejdsprojekter med Tempus-partnerlandene. Hvis institutionen indgår i et projekt, kan unervisere, administrative medarbejdere og studerende herunder søge tilskud til mobilitet.
Ansøgningsfrister
Den næste ansøgningsfrist til Tempus-programmet forventes at ligge i foråret 2011.
Vejledning og ansøgningsmateriale fra sidste ansøgningsrunde i marts 2010 ligger på EU-kommissionens hjemmeside. Her findes også en række FAQ'er med nyttige oplysninger for ansøgere.
Deltagende lande
Under Tempus kan Danmark og resten af EU-landene samarbejde med:
Sydøsteuropa: Albanien, Bosnien-Hercegovina, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Kroatien, Serbien, Montenegro og Kosovo
De sydlige middelhavslande: Marokko, Algeriet, Tunesien, Egypten, Israel, Jordan, de palæstinensiske selvstyreområder, Syrien og Libanon.
De nye uafhængige stater i Centralasien, Kaukasus og det østlige Europa - det tidligere Sovjetunionen: Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Hviderusland, Kasakhstan, Kirgisistan, Moldova, Rusland, Tadsjikistan, Turkmenistan, Ukraine og Usbekistan.
I Styrelsen for International Uddannelse er det Annemarie Otteslev, der har ansvar for Tempus, e-mail: ao@iu.dk.