Videre til indhold | Videre til menunavigation

Tilskud til efteruddannelse og studiebesøg i udlandet

Undervisere, lærere og vejledere kan få tilskud til ophold i udlandet til efteruddannelse, studiebesøg eller undervisningsophold hvor de underviser i et andet land en periode.

Se dine muligheder

Se Til undervisere og institutioner i venstremenuen, og vælg her din sektor, fx videregående uddannelser. Så kan du se de konkrete muligheder, der er.

Her er en forklaring på de forskellige typer ophold i udlandet:

- efteruddannelse, dvs at man kan få tilskud til at rejse til et andet land og følge et kursus eller uddannelsesmodul. Tilskuddet kan også dække en del af kursusgebyret.

- studiebesøg, dvs at man kan få tilskud til at deltage i et tilrettelagt studiebesøg sammen med en gruppe deltagere fra flere lande. Studiebesøgene sætter fokus på et emne eller en sektor.

- undervisningsophold, dvs at man kan få tilskud til at rejse til et andet land og undervise dér en periode. Aktiviteten kaldes også gæstelærer, lærerudveksling eller job-swop.

-
desuden er det muligt at få tilskud til et forskningsophold i udlandet.

I forbindelse med EU-programmerne og nogle af de nordiske programmer findes mulighed for at deltage i kontaktseminarer og forberedende besøg.

- kontaktseminar varer 3-5 dage og har til formål at bringe potentielle projektansøgere sammen således at de får lejlighed til at etablere partnerskaber med typisk 4-7 partnere. Man diskuterer projektidéer som kan udvikle sig til konkrete ansøgninger. Kontaktseminarerne arrangeres af de nationale programkontorer og drejer sig om en bestemt type projekter, fx skolepartnerskaber eller læringspartnerskaber. Man kan søge om tilskud til rejse og ophold.

- forberedende besøg betyder at man tidligt i samarbejdet har mulighed for at mødes med sine samarbejdspartnere, enten for at diskutere og færdiggøre projektansøgningen, eller for at aftale de praktiske forhold, fx indkvartering, i forbindelse med et mobilitetsprojekt. Et forberedende besøg kan var et par dage, og man kan få tilskud til rejse og ophold.

Sidst opdateret: 13/05 2009