Ude eller hjemme bedst?

Jannecke Wiers-Jenssen har med sin undersøgelse, Utbytte av utdanning fra utlandet, der er finansieret af forskningsrådet i Norge, undersøgt udbyttet af studieophold ude og hjemme set fra et arbejdsmarkedsperspektiv.

Hun har undersøgt om kandidater, der har gennemført hovedparten af deres studier i udlandet og har en udenlandsk grad, adskiller sig fra studerende, der har gennemført hovedparten af deres studier i Norge med norsk grad. Jannecke Wiers-Jenssen har set på en række forskellige faktorer som arbejdsmarkeds-status, varighed af ledigheds-periode, arbejdsopgavernes relevans i forhold til uddannelsesniveau, beskæftigelse i offentlig eller privat sektor, arbejdsopgavernes internationale tilsnit og brug af udenlandserfaringer i arbejdslivet. 

I hovedtræk konkluderer Jannecke Wiers-Jensen, at der overordnet set ikke er så store forskelle på de to grupper af kandidater, og hun fortolker det som et tegn på, at uddannelse fra udlandet generelt kan overføres og bruges på det norske arbejdsmarked. 

Længere ledighed, men højere løn

Alligevel er der væsentlige forskelle på de to grupper, og det kan her fremhæves, at kandidater, der har taget hele deres uddannelse i udlandet (udlandskandidaterne), generelt har sværere ved at finde deres første job end kandidaterne, der har taget det meste af deres uddannelse i Norge (indlandskandidaterne). Derudover får de ofte en anden type job, når de er i beskæftigelse: De er oftere ansat i den private sektor, de beskæftiger sig med internationale arbejdsopgaver, og så får de ofte også en højere løn end indlandskandidaterne. Jannecke Wiers-Jenssen forklarer resultatet således:

”Resultaterne viser, at dem, der har studeret i udlandet, møder en noget større skepsis fra arbejdsgiverne end dem, der har studeret i Norge, når de er nyuddannede. Udlandskandidaterne mangler ofte et fagligt netværk, og de bruger længere tid på at få det første job. Til gengæld får de en højere løn end indlandskandidaterne, og det tyder på, at arbejdsgiverne betragter dem som mere produktive medarbejdere, når først de er ansat”.

Flere udenlandskandidater i privat sektor

Jannecke Wiers-Jenssen finder ikke denne del af undersøgelsen så overraskende, da man ofte ser, at dem, der tager til udlandet, har gjort sig nogle mere bevidste valg omkring, hvad de vil læse, de er meget arbejdsomme, og så er de vant til at tage initiativ – og det er alt sammen egenskaber, som arbejdsgiverne kommer til at sætte pris på i en jobsituation. Hvad der var mere overraskende, var det resultat, at der er flere udenlandskandidater, der finder beskæftigelse i den private sektor end i den offentlige.

”Det er vanskeligt at sige noget om, hvorfor det er sådan, men det kan skyldes, at den private sektor er mere åben over for det, der er anderledes, og at deres ansættelsesprocedurer er mindre rigide end den offentliges. Til gengæld må det give stof til eftertanke for den offentlige sektor, da man ved at være for skeptisk over for udenlandskandidaterne kan risikere at gå glip af gode talenter”, siger Jannecke Wiers-Jenssen. 

Mere internationalt arbejde

Derudover har det for Jannecke Wiers-Jenssen været interessant at foretage den sammenlignende undersøgelse af de to typer kandidater, fordi man netop har kunnet måle de to gruppers karakteristika over for hinanden.

”Et af resultaterne har været, at det er tydeligt, at udenlandskandidaterne faktisk får brugt deres kompetencer i form af sprogkundskaber og kulturkendskab i deres job, idet de arbejder langt mere internationalt end indenlandskandidaterne. Derudover har det været overraskende at se nærmere på udenlandskandidaternes familiemæssige baggrund. Det har vist sig, at der ofte er tale om en familietradition, hvor enten forældre eller søskende også har studeret udenlands”, siger Jannecke Wiers-Jenssen.

Familietradition

Hun forklarer, at andre internationale undersøgelser ofte har vist, at de folk, der rejser ud, har forældre med høj uddannelse eller bedre økonomi. De tendenser blev også bekræftet i den norske undersøgelse, men de var ikke nær så markante, som det resultat at der er tale om en familietradition.

”En del af forklaringen på dette er, at Norge igennem mange år aktivt har støttet, at folk tog til udlandet for at studere. I årene efter anden verdenskrig skyldtes dette, at der var mangel på studiepladser – og op mod en tredjedel af de studerende tog dengang til udlandet. Siden er det blevet en del af uddannelsespolitikken at lægge vægt på, at de unge erhverver sig internationale kompetencer, og man har derfor fortsat tilskyndelsen af de unge til at tage til udlandet. I og med at vi derfor har flere generationer, der har været ude at læse, så er der naturligvis også flere, der vil få den tanke, at det er en god idé at læse i udlandet”, siger Jannecke Wiers-Jenssen.

Norge på en 6. plads

Ifølge OECD's opgørelse over, hvor mange procent af de studerende, der tager til udlandet for at læse, ligger Norge på en sjetteplads med 7,1% af de studerende. Tilsvarende har Danmark 3,3%, og Island hele 22,3%. (Disse tal omfatter studerende på hele uddannelser i udlandet og inkluderer ikke antallet af studerende, der deltager i udvekslingsprogrammer i udlandet).

Fakta om undersøgelsen
Utbytte av utdanning fra utlandet er en norsk undersøgelse fra oktober 2005, der anlægger et arbejdsmarkedsperspektiv på udbyttet af mobilitet.

I denne undersøgelse har Jannecke Wiers-Jenssen gennemført en spørgeskemaundersøgelse med knap 2500 kandidater, heraf over 900 norske universitetskandidater med udenlandsk eksamensbevis og ca. 1500 med norsk eksamensbevis.

Undersøgelsen er foretaget mellem 3,5-5 år efter, kandidaterne har afsluttet deres studier, og bygger på data, der er indsamlet i 2002.

Læs mere om Jannecke Wiers-Jenssen, NIFUSTEP og hent undersøgelsen (pdf, 108 sider).

Norge har således relativt flere studerende, der tager til udlandet for at tage deres uddannelse, end man har i Danmark. 

”Det kan undre, når man ser på Danmarks geografiske placering, at der ikke er mere mobilitet ud af landet, men det hænger nok sammen med finansieringsmulighederne. Det er først for nylig, at man i Danmark er begyndt at tale om at give de studerende stipendier til at betale for undervisningsafgifterne på universiteter i udlandet. Det har været praksis i mange år i Norge”, siger Jannecke Wiers-Jenssen og fortsætter:

”I Norge har man igennem mange år prioriteret at give de unge studerende stipendier med til udlandet til at betale deres undervisningsafgifter. I 2004 er disse finansieringsmuligheder dog ændret således, at de studerende får noget som stipendier og andet som lån. Det har allerede medført et lille fald i antallet af udlandsstuderende, særligt inden for modefagene som kunst- og mediestudier, da de studerende nu føler, at de skal have mere sikkerhed for, at de kan få job bagefter”, siger Jannecke Wiers-Jenssen.

Hun tror dog ikke, at de nye betingelser, der kombinerer stipendier og lån, vil komme til at få dramatiske konsekvenser for den udgående mobilitet i Norge. 

”Mobiliteten for de studerende, der tager en hel uddannelse, er dalet lidt i de sidste par år, men jeg tror ikke, at den kommer til at dale yderligere. Til sammenligning er antallet af studerende, der tager på korte studieophold i udlandet, steget. Denne udvikling er helt i tråd med de politiske intentioner”.

Fremtidige forskningsområder

Der har været meget opmærksomhed omkring Jannecke Wiers-Jenssens undersøgelse. Hun er den første, der har sat sig for at undersøge udbyttet af mobilitet set i arbejdssammenhæng og som direkte har sammenlignet udenlands- og indenlandskandidater. 

”Da jeg startede på at forske i dette område, var det vigtigt for mig, at det var et felt, hvor der ikke fandtes så meget viden. Det er et område, som mange mennesker har holdninger til, men reelt fandtes der utrolig lidt konkret viden. Derfor ser jeg det som min opgave at være med til at tætne det her videnshul. Det er et vigtigt område at kortlægge, og der er stadig mange ting, der kunne være interessante at undersøge nærmere”, siger Jannecke Wiers-Jenssen. 

Hun peger på, at hun godt vil se nærmere på forskellene i realkompetencer hos dem, der har taget en hel uddannelse i udlandet, og dem, der har taget et kortere udlandsophold. Derudover vil hun gerne undersøge statistikkerne for 'brain drain vs. brain gain'. 

Brain drain vs. brain gain

”Nogle udlandskandidater vender ikke tilbage til Norge, men langt de fleste gør – og det endda ofte med en udenlandsk partner, som tilfører landet kompetencer. Det kunne derfor være spændende at undersøge, hvad vi vinder på den måde, for det at sende folk ud kan netop også give en gevinst på den måde, at man får flere tilbage med høje kompetencer. Derfor skal man ikke kun se på, hvad der mistes, men også på, hvad der kommer ind i landet. Det er for eksempel ikke et fåtal af de udenlandske universitetsansatte vi har, der er kommet til landet via deres norske ægtefælle”, siger Jannecke Wiers-Jenssen. 

Endelig vil Jannecke Wiers-Jenssen gerne se nærmere på, hvordan arbejdsgivere tænker og handler i praksis, når de skal rekruttere ny arbejdskraft, men det er et område, det er svært at få adgang til. Næste skridt er derfor foreløbig at søge midler til at gennemføre en fælles nordisk undersøgelse, der skal køre videre af samme spor som den norske undersøgelse med henblik på at sammenligne udviklingstendenserne på tværs af de nordiske lande.

Store udfordringer

Den helt store udfordring, som Jannecke Wiers-Jenssen mener kendetegner internationaliseringen af de videregående uddannelser i dag, er at sikre, at kvaliteten af uddannelsesprogrammerne er i orden.

”Der sker en øget kommercialisering, der gør det vanskeligt for de studerende at gennemskue, hvilke uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsesprogrammer af høj kvalitet. Derfor bør uddannelsesinstitutioner og vejledningsinstitutioner i højere grad satse på at give de studerende en bedre vejledning. Ligeledes bør uddannelsesinstitutionerne sørge for at kvalitetssikre deres aftaler omkring udvekslingsprogrammer noget bedre”.

Jannecke Wiers-Jenssen pointerer, at det ikke er nok, at uddannelserne er formelt godkendte, de skal også være af høj kvalitet, og kvalifikationerne skal kunne bruges på arbejdsmarkedet bagefter. Der er derfor brug for mere neutral information om indhold og niveau. Kvaliteten skal være i fokus frem for kvantiteten.

”Dette gælder ikke mindst i forhold til udvekslingsopholdene, hvor uddannelsesinstitutionerne bør sikre sig imod, at de bliver en form for akademisk turisme. Erasmus-programmet har mange fordele, og der er mange steder, hvor det fungerer godt, men det er ikke alle steder. Der er en fare for, at det er en vældig enkel måde at vise, hvor international en institution er. Man opgør bare antallet af udsendte og indkomne studerende, og så glemmer man at sikre kvaliteten. Men de studerende har krav på ordentlig kvalitet, og derfor bør det også være op til den enkelte uddannelsesinstitution at bruge ressourcer på at tjekke kvaliteten og informere de studerende om erfaringer og muligheder”, siger Jannecke Wiers-Jenssen. 

Positiv udvikling

I hovedtræk mener Jannecke Wiers-Jenssen dog, at internationaliseringen af de videregående uddannelser er en positiv udvikling. 

”Der er ingen lande, der lever isoleret længere. Økonomien er blevet mere sammenvævet, det kulturelle er også, og derfor er det også positivt at flere ønsker at studere og opholde sig i en anden kultur. Det giver nogle anderledes oplevelser og måske også en større forståelse på mange måder. Jeg tror, at vi vil se en øget migration arbejdsmæssigt mellem landegrænser, også mellem de vestlige lande. Det er jo et mål for EU at arbejde for mere integration af arbejdsmarkederne, det vil vi se mere til fremover og det mener jeg også er noget, man bør fremme”, slutter Jannecke Wiers-Jenssen.