Rapport om engelsksprogede uddannelser
| Detaljer om publikationen | |
|---|---|
| Udgivelsesdato: | 07/05 2009 |
| ISBN: | 3-932306-47-3 |
| Pris: | 19.80 euro |
Konklusionen er at der i de senere år har været en kraftig vækst, men at uddannelsesforløbene udbydes i relativt få lande, særligt i Nordeuropa og i visse centraleuropæiske lande. Tyskland har det største udbud i absolutte tal, men tages der hensyn til antal institutioner og studerende, topper Holland og Finland. Danmark er også registreret som et af de aktive lande.
Det er indtil videre de traditionelle universiteter der har udviklet forløb, mens mvu/kvu-sektorerne er med i mere begrænset omfang.
Det overordnede formål med at udbyde forløb på engelsk er at tiltrække flere udenlandske studerende, men derudover også at:
- Programmerne skal kompensere for den konkurrencemæssige ulempe som mindre sprogområder har, fx Danmark og Holland.
- Den nationale demografiske udvikling øger behovet for at tiltrække studerende fra andre lande.
- Internationale studiemiljøer sikrer en bredere forskningsbasis for universiteterne.
- Udbud i flere lande giver større mulighed for at etablere meget specialiserede programmer, hvortil der ikke vil være tilstrækkelig søgning nationalt.
- Bistand til human ressource udvikling i udviklingslandene øges.
- Fastholde nationale studerende der ellers ville tage en international uddannelse i udlandet.
- Internationale kompetencer efterspørges af erhvervslivet.
Økonomiske hensyn synes at spille en mindre rolle, og det er de færreste institutioner der tjener penge på aktiviteterne. Der er stor forskel på den nationale økonomiske støtte til udviklingen af forløbene, hvor Tyskland synes at være det land der har haft den mest målrettede strategi for netop dette.
Rapporten indeholder desuden en række anbefalinger om udviklingen af engelsksprogede uddannelser.
Rapporten hedder:
English-Language-Taught Degree programmes in European Higher Education Trends and Success Factors.
ACA Papers on International Cooperation in Education
Lemmens 2002. ISBN 3-932306-47-3
Find flere oplysninger på ACA's webside der også oplyser, hvor den kan bestilles. Prisen er 19.80 euro.




